Mærsks nye storstilede tilbygning til hovedsædet på havnefronten i København bliver en realitet.

På For Københavns Kommune har endegyldigt vedtaget projektet.

Det skete ifølge TV 2 Kosmopol på seneste møde i Borgerrepræsentationen torsdag aften, hvor der trods modstand var flertal.

Mærskudvidelsen, der ligger ud til Amaliegade, har da også tidligere fået kritik.

Mærsks danske hovedkvarter på Esplanaden i København Den nye tilbygning kommer til at lægge skråt bagved den nuværende bygning.
Mærsks danske hovedkvarter på Esplanaden i København Den nye tilbygning kommer til at lægge skråt bagved den nuværende bygning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Eksempelvis har det i et høringssvar til Københavns Kommune lydt fra Slots- og Naturstyrelsen:

'Uagtet bygningsanlæggets mange selvstændige kvaliteter vil det foreslåede nybyggeri på dette sted påvirke kulturmiljøet negativt med en større bygningshøjde, en tagudformning, som i modsætning til Amaliegades øvrige bygninger er ret synlig i gadebilledet.'

Her har det også lydt, at fremtoningen vil blive yderligere forstærket af, at Mærsk-byggeriet kommer til at ligge på et hjørne. Det kritiseres også, at de store glasfacader 'vil fremstå lysende i den ellers relativt svagt belyste Frederiksstad'.

Andre kritikere har også fremhævet, at bygningen ikke passer ind i den udprægede rokokostil i Amaliegade, der munder ud i Amalienborg Slotsplads i den modsatte ende.

Også naboer har givet udtryk for deres utilfredshed med Mærsk

»Vi er ikke erhvervsfjendtlige nostalgikere, men vi forventer ordentlighed i proces og projektudførelse på et område som dette, der er med til at definere København,« siger Morten Olsen, som lige over for Mærsk-domicilet har sagt til Politiken.

Men alligevel blev det altså et ja hos Borgerrepræsentationen, efter at det i oktober endte med stemmelighed i Teknik- og Miljøudvalget.

Venstres Cille Hald Egholm (V) forklarer til TV 2 Kosmopol:

»Hvis vi gerne vil være en storby, så skal vi følge med udviklingen, for ellers kan det stå og forfalde uden at rykke nogen steder. I det her tilfælde afspejler byggeriet både det gamle og moderne.«

Mærsk har siden 1979 har hovedkvarter ved Esplanaden. 

Den nye tilbygning tegnet af arkitekt Dorte Mandrup er allerede i færd med at blive opført på nabogrunden Amaliegade 44, der blev købt i 2020. 

Omfanget bliver på cirka 26.000 kvadratmeter.

Mærsk har fredag meldt ud, at man føler sig nødsaget til at fyre 10.000 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om det her