Er man glad for Thise Mejeris produkter, så skal man lede længe efter dem, hvis man handler i Min Købmand i Skive, Hem og Oddense. 

Mejeriet har nemlig valgt at sætte en stopper for leveringen af mejeriprodukterne i butikkerne på baggrund en butiksvalgkamp i Balling, skriver TV Midtvest. 

Her har den nuværende brugsuddeler - ifølge Thise Mejeri - have lovet, at der stadig ville være Thiseprodukter på hylderne, hvis det skulle blive en Dagrofabutik.

Men den var Thise Mejeri ikke med på, hvorfor de har valgt at stoppe med salget i de tre købmandsforetninger. 

»Vi bliver nødt til at markere, at vi står last og brast med Coop i sådan en situation, hvor der er kamp om et butikstilhørsforhold,« siger Per Godsk Nielsen, der er administrerende direktør i Thise Mejeri til mediet.

Dagrofa, de tre ramte butikker og Mikkel Janum, der er købmand i Balling, har ikke ønsket at forholde sig til sagen.