Det er ikke altid lige let at finde ud af, hvad man skal i livet.
Og nogle gange må man erkende, at man har valgt forkert og er på vej ned ad et helt forkert spor.
Det gælder schæferhvalpen Rambo, som siden februar har trænet til at blive politihund.
Hundefører Carsten Kai Munk fra Nordsjællands Politi har hver onsdag delt en video på Facebook, hvor man kunne få indblik i, hvilken træning Rambo har skulle gennemgå for at blive politihund.
Men det var altså forgæves, hvilket Carsten Kai Munk har meddelt på Facebook:
'Tak for at have fulgt livligt med i mit og Rambos arbejde sammen. Det gør ikke denne hilsen nemmere – det er også derfor, jeg skriver i stedet for den vanlige video,' skriver han:
'For nu er vi nået til et punkt, som ingen hundefører er særlig glad for: Jeg har i denne uge måttet tage en tung beslutning: Rambo skal ikke være politihund.'
Årsagen er, at Rambo gennem noget tid har udvist 'skeptisk adfærd' over for mennesker.
'Han har reageret med utryghed og nervøsitet over for det, han ikke kender,' skriver Carsten Kai Munk:
'Og det er netop, hvad vores arbejde er fyldt med – vi møder mennesker, der i nogle tilfælde og af mange forskellige årsager kan være ude af balance, og som derfor kan opføre sig uberegneligt – og nogen gange voldsomt. Og det skal en politihund kunne tåle.'
Derfor er Rambo blevet bortadopteret til en familie, hvor han skal være familiehund.
Nogen gange sker det, at en af hundene falder fra under uddannelsen, fortæller lederen af hundesektionen ved Nordsjællands Politi, politikommissær Lars Hjorth Olesen.
»Det kan være svært at se på en otte uger gammel hvalp, hvor stærk dens psyke og fysik er og bliver,« fortæller han B.T.
Flertallet af de hunde, der aspirerer til at blive politihunde, starter uddannelsen, når de er otte uger gamle. Når de er et halvt år gamle, skal de gennem et test, som er adgangskravet til at komme videre i træningsforløbet, forklarer politikommissæren.
Når de er 12-18 måneder gamle, kan de godkendes som polititjenestehunde. Når det er sket, er de såkaldte gruppe 3-hunde og må for eksempel søge efter en formodet indbrudstyv.
Træningen fortsætter dog frem mod næste niveau, og efter cirka et års yderligere træning skal hunden igen til en test for at komme op i gruppe 2, fortæller Lars Hjorth Olesen. Lykkes det, kan de blandt andet deltage i forskellige opgaver som humanitære eftersøgninger og afsøgning af diverse gerningssteder.
Som en overbygning til gruppe 2 er der mulighed for at træne frem mod en udfærdigelse af en specialhund, som for eksempel vandsøgshund, nedgravningshund eller gruppe 1 hund.
»Vores specialhunde er særlig trænet til at kunne afsøge forskellige gerningssteder efter blandt andet alvorlige forbrydelser, og denne træning kræver meget af både hund og hundefører,« fortæller Lars Hjorth Olesen.
Hundene bor hjemme hos hundeføreren.
»Politihunde er en del af vores familier, og faktisk bruger vi flere timer med vores hunde end vores familie, da vi både deler arbejde og fritid,« fortæller Lars Hjorth Olesen.
»Derfor er det heller ikke altid helt nemt, når hundene enten kasseres eller når pensionsalderen, som typisk er ved 8-10 år. Vi ser ofte, at tidligere politihunde overgår, som i Rambos tilfælde, til for eksempel at blive familiehunde eller konkurrencehunde.«
