Mange af os lever livet efter nogenlunde samme opskrift, når det gælder kærlighed og familieliv. Men hvad nu hvis den opskrift slet ikke føles rigtig? Luise Thye-Østergaard møder i sin klinik en kvinde, der ligesom hende selv har lyst til at bryde med normerne og fortæller om sin egen rejse med den anderledes livsform 'Kærlighedseksperimentet', der inkluderer ikke bare én, men to mænd.

»Magien er ligesom forsvundet, Luise.«

Anne, en smuk kvinde i starten af 40'erne, har opsøgt mig, fordi hun føler, at hendes ægteskab står i stampe. Hun kan ikke længere mærke den mand, som hun i sin tid var så forelsket i – inden der med årene gik børn, madpakker og hverdagstrummerum i den.

»Måske er det tid til at komme videre,« spørger hun mig forsigtigt og tøver lidt, inden hun fortsætter:

»Åh, jeg ved det ikke, men jeg føler bare, at jeg er låst fast i det her klassiske parforholds-setup, hvor vi lige så langsomt glider mere og mere fra hinanden. Jeg tænker hele tiden på, om der findes noget andet og mere derude, og samtidig er jeg bange for at miste det, jeg har...«

Jeg forstår så uendeligt godt, hvad det er, Anne fortæller mig. Og det gør jeg, fordi jeg på mange måder har været i hendes sted. I et vadested mellem det trygge og velkendte og lysten til at gå nye veje.

Lynet slog ned

Tilbage i september 2015 kastede jeg mig ud i det, jeg kalder for 'Kærlighedseksperimentet', fordi lynet slog ned i mit hjerte. Det gjorde mig klar over, at jeg var tæt forbundet med denne 'anden mand', og gav mig momentalt tanken om, at jeg skulle forlade både ægtemand og børn og få en anden kæreste.

Jesper og jeg havde egentlig et godt liv, både intimt og i dialogen, men pludselig begyndte jeg at skrælle i nogle af lagene inde i mig selv, og da Mads så pludselig kom ind i billedet, kunne jeg mærke, at han 'vakte' noget i mig, som jeg havde pakket væk.

Jeg har gennem mit liv og arbejde erfaret, at vi alle er bange for at blive ekskluderet og ikke blive socialt accepteret, og derfor tilpasser vi os vores omgivelser stille og roligt. Vi lægger flere og flere lag på os selv, og når vi bliver 30+, er der lige pludselig langt ind til kernen. Jeg tror, det var det, der begyndte at banke på hos mig. Det var en længsel, som udmøntede sig i behov.

Men tanken om at forlade alt det, jeg havde, blev udfordret af min datter på fire år, der så på mig med store øjne og sagde: 'Du skal da ikke have en anden kæreste, vel?'. De ord borede sig dybt ind i mig og fik mig til at fremstamme 'nej, men jeg tror, at jeg skal lære noget om kærlighed'.

Mads, Jesper og vores børn

For mig blev løsningen en alternativ familieform, hvor vi alle bor under samme tag: Jesper og jeg, vores to børn, samt Mads og hans datter. Mads er min kærlighedsrelation. Jesper og jeg deler stadig efternavn, vi er stadig gift, men vi har taget et aktivt fravalg af en seksuel relation. Mens andre holder fast i illusionen om, at deres liv er perfekt, selvom virkeligheden ser helt anderledes ud, så har vi valgt at agere på det. Hos os har familien fået en anden form, og det fungerer for os.

Da jeg sidder her med Anne over for mig, forstår jeg derfor tydeligt, hvad det er, der rører sig i hende. Jeg forstår hendes længsel, drømme og frygt for at tabe det hele på gulvet. Jeg kan ikke fortælle hende, hvad hun skal gøre, for det ved kun hun. Men jeg fortæller hende, at vi mennesker tit glemmer, at vi kun kan få den ægte og sande kærlighed frem, hvis vi tør stå ved os selv og vores længsel. Og det kræver mod, fordi vi risikerer at såre andre. Vi risikerer også, at andre vælger os fra. Det vigtigste og sværeste i denne lektie om kærlighed, som jeg selv har været igennem – og som Anne nu står midt i – det er at stå ved sig selv.

»Hvis vi virkelig skal lære om kærlighed og turde leve livet som et kærlighedseksperiment, så skal vi starte med os selv, uagtet hvor frygtindgydende det kan være. Og det skal du også,« siger jeg til hende.

»Start med dig selv. Spørg dig selv, hvad du længes efter, og find modet frem til at sige det højt.«

Hvor Annes kærlighedsrejse ender, må tiden vise. Min egen er også stadig i fuld gang.

Jeg tænker hele tiden på, om der findes noget andet og mere derude, og samtidig er jeg bange for at miste det, jeg har.

Fem råd til dig, der vil bryde med kærlighedsnormerne

Se på dig selv
Hvis du gerne vil bryde ud af den kasse, som du føler, du er havnet i, eksempelvis i forhold til dit familie- og kærlighedsliv, så skal du starte med at se på dig selv udefra, og det skal du gøre så objektivt som muligt. Forestil dig, at du sidder over for dig selv. Betragt dig selv, og vær ærlig omkring det, du ser, også selvom det ikke føles rart. Ser du glæde, vrede, sorg eller længsel? Lige meget hvad, så sig til dig selv, at det er okay. Det er sådan, du ser ud lige nu, og det er sådan, du har det.

Hvorfor længes du efter noget andet?
Der behøver som sådan ikke at være gået noget galt i dit forhold. Det kan være, at det først er nu, du kan mærke nye behov eller længsler, og det er okay, for vi udvikler os hele tiden som mennesker – også i et parforhold. Der kan opstå længsler, når vi møder et fremmed blik, et smukt menneske, eller vi prøver noget nyt. Anerkend dig selv for din udvikling. Det er okay. Sæt ord på dig selv, eller skriv det ned, så du kan mærke, at længslen er din, og at du kan stå inde for den, før du fremlægger den for din partner.

Sæt kærlige ord på det svære
Jeg skal være den første til at bekræfte, at det kan være både svært og smertefuldt at sætte ord på ens længsel efter noget andet over for de mennesker, man elsker, og som man er bange for at miste. Men der er ikke nogen vej udenom. Sandheden skal frem, og du skal servere den med omsorg og ydmyghed. Så sæt ord på, hvad der har fået dig hen til det sted, du er nu, og fortæl, hvor du gerne vil ende. Vid, at du måske kommer til at såre andre, men vid også, at du kun kan hjælpe dem med at finde og opfylde deres længsel, hvis du viser dem, hvad der er længsel for dig. Læg samtidig op til, at I skal finde en løsning i fællesskab.

Snyd din hjerne
Når du først har besluttet dig for, hvordan fremtiden skal se ud, så skal du holde fast i din beslutning. Og det kan være svært. Hjernen elsker nemlig rutiner, og mange af dem er bundet op på dit 'gamle' liv. Så du skal aktivt gribe ind i rutinebaner, der er knyttet til parforholdet, og ændre dem. Det kan være en hjælp at skabe en eller flere bekræftelser som 'jeg vælger denne vej, fordi jeg prioriterer tid til mig selv', eller 'jeg har tillid til X'. Brug tid på at få dem helt ind under huden, og sig bekræftelserne for dig selv, når du er ved at miste fokus på dit mål.

Hold fast, når det er svært
Det sværeste ved kærlighed er at holde fast, når det gør ondt, men det kan være en hjælp at huske livets smukke dualitet: Du kan ikke opleve glæde uden sorg, og du kan ikke opleve magisk kærlighed uden frygten for at miste. Men bruger du livet på kun at tænke og gøre for 'den anden', så mister du dig selv. Derfor skal du sætte ord på den støtte, du behøver, når du/I skal få det nye til at fungere. For selv i et setup som vores kærlighedseksperiment er der risiko for, at al magi bliver til hverdag, og at man glider fra hinanden. Det arbejder jeg hele tiden på at undgå – i mit tilfælde er det jo ikke bare én, men to dejlige mænd, jeg kan miste.