Det franske luksusmærke Louis Vuitton slår snart dørene op i midten af København.

Det bliver en ny og større butik på Amagertorv 1C.

Ambitionen med den nye butik er at styrke Louis Vuittons position på det danske marked, skriver DetailWatch.

Ifølge DetailWatch løftede det danske datterselskab af Louis Vuitton seneste årsregnskab for 2024 omsætningen til 316 millioner kroner fra 293 millioner kroner året før.

Lokalerne, som Louis Vuitton er flyttet ind i, tilhørte tidligere Café Norden, der lukkede i 2021 efter næsten tre årtier.

Forretningen åbner dog ikke langt fra den forretning, der også lå på Amagertorv.

Louis Vuitton er ikke det eneste luksusmærke, der har haft øje på den historiske hjørnebygning. 

Ifølge Berlingske fik ejeren af adressen, rigmanden Troels Holch Povlsen, i 2012 et tilbud fra det italienske modehus Prada, som var interesseret i at flytte ind på adressen.

Dengang var Prada klar til at betale ejerne af Café Norden 45 millioner kroner for at overtage lejemålet, mens Troels Holch Povlsen ville betale yderligere 15 millioner kroner for at få Café Norden ud og gøre plads til Prada. Det har Finans tidligere beskrevet. 

Men aftalen gik i vasken efter uenighed om prisen og en efterfølgende juridisk strid om huslejeforøgelse mellem Troels Holch Povlsen og caféejerne.

Nu har Louis Vuitton altså åbnet en butik på adressen.