Det tyske flyselskab Lufthansa aflyser omkring 20.000 flyvninger i sommer

Det oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse. 

Fra Lufthansa lyder det, at aflysningerne skyldes krigen i Iran, der har presset priserne på olie i vejret. 

I pressemeddelelsen fremgår det, at det vil spare selskabet for cirka 40.000 tons brændstof. 

Aflysningerne løber frem til oktober, og det drejer sig hovedsageligt om kortdistanceflyvninger, der tidligere blev opereret af Lufthansas CityLine.

Flyselskabet oplyser dog, at de forventer en 'stort set stabil brændstofforsyning', for de flyvninger der er planlagt i sommerperioden.

Den endelige ruteplan for sommeren forventes offentliggjort i slutningen af april eller begyndelsen af maj.