»Jeg har altid haft et stort behov for retfærdighed. Så jeg kan ikke helt tie stille. Når jeg fortæller mine venner, at det ikke er lovligt i Danmark, så ved de det ikke, for de har ikke brug for det.«
26-årige Helene Lykke har for nylig udformet et borgerforslag, som hun håber vil opnå de nødvendige 50.000 stemmer til at få forslaget fremsat i Folketinget.
Et forslag, som på papiret ikke vedrører så stor en gruppe mennesker i Danmark, men som mange måske følelsesmæssigt kan sætte sig ind kan have stor betydning.
»At se sig selv i et barn, som er sit eget, at passe på det og se det vokse op. Det vil betyde meget for os,« siger Helene Lykke.
Hun lever i dag sammen med sin 31-årige kæreste Jette i Fredericia. Parret har været sammen i godt fire år. Nu drømmer de som så mange andre i den alder om at stifte familie.
Men kan de så ikke ‘bare’ bruge en sæddonor, og så kan en af dem blive gravid med egne æg, spørger du måske?
Jo, det er en mulighed. Men helst ville parret gerne kunne forme deres lille familie ved hjælp af såkaldt partnerægdonation, eller det man i udlandet kalder delt moderskab.
Det vil sige, at begge kvinder gerne vil kunne bidrage til graviditeten på den måde, at de hver især bar hinandens æg under en eventuel graviditet.
Men som det ser ud i Danmark i dag, er det ikke lovligt.
Hvis to kvinder ønsker børn sammen, skal der nemlig være en sundhedsfaglig begrundelse, hvis den ene gerne vil være gravid med den andens æg. Og det er der i deres tilfælde ikke.
»I virkeligheden handler det jo bare om, at vi gerne vil have de samme rettigheder som heteroseksuelle par, at vi kan få børn sammen,« siger Helene Lykke og uddyber:
»Det betyder da meget, at se ens gener gå videre. Det er nok lidt gammeldags tankegang, men sådan har jeg det,« siger hun.
Helene Lykke tager medicin, som hverken hun eller lægerne ved, om det kan skade et foster.
Derfor ville drømmescenariet være, at hendes æg kunne vokse i kærestens mave, så de begge bidrog til graviditeten. Men den drøm er altså p.t. sat på standby.
Hvis de ønsker delt moderskab, må de tage til udlandet, som for eksempel England, Spanien eller USA, hvor det er lovligt med delt moderskab.
Men det er ikke noget, man bare lige gør, mener Helene Lykke:
»Vi har da talt om tage til udlandet, hvis ikke loven bliver lavet om. Men det er jo noget nemmere at holde en halv fridag herhjemme for at komme i behandling, frem for måske at bruge en uge på at tage til Spanien eller England,« siger hun.
Det er dog ikke kun det praktiske aspekt, som stopper parret i at søge udenfor Danmarks grænser.
Tager man til udlandet, mister den ikkefødende mor muligheden for medmoderskab fra fødslen. Det medfører blandt andet, at hun ikke har ret til barsel, og ingen juridiske rettigheder har i forhold til barnet, før hun kan gennemgå en omstændig stedbarnsadoption.
Og det er altså også derfor, at loven om partnerægdonation bør laves om, mener Helene Lykke.
Ind til politikerne får øjnene op for problematikken, er parret nu gået i gang med fertilitetsbehandling, hvor de forsøger at gøre Jette gravid med hendes egne æg og en sæddonor herhjemme.
Så må fremtiden vise, hvad parret gør videre hen, skulle de være heldige at få det første barn på denne måde:
»Jeg kan ikke vide, om jeg engang kan komme af min medicin og derved bære et barn. Men hvis ikke, kan det være, vi ender med alligevel at tage til udlandet,« siger Helene Lykke.
Hun understreger, at det ikke er et spørgsmål om, at det offentlige skal finansiere parrets babydrøm. De betaler selv for behandling, og vil også gøre det i så fald, at loven blev ændret.