Det er 18. august 2019. Luften er fugtig, og termometret i vestjyske Thyholm sniger sig op omkring de 18 grader.

Men vejret er ingen undskyldning for Louise og Lars Nørskov Madsen: I dag skal far og datter flytte det kvæg, de sammen avler.

Det er ren rutine for de to, der et utal af gange har drevet kødkvæget af racen Tiroler Grauvieh fra den ene mark til den anden ved forældrenes gård på øen Jegindø.

Denne dag går noget dog så grueligt galt, at de begge i dag takker deres held og hinanden for, at de stadig er i live.

»Min far og jeg kunne være blevet slået ihjel. Det var mere held end forstand,« siger Louise Nørskov Madsen i dag til B.T.

Lars og Louise – far og datter – ved gården.
Lars og Louise – far og datter – ved gården.
Vis mere

Vi skal tilbage til 18. august. Louise og Lars går ude på markerne, og sammen er de ved at flytte kvæget over en markvej, da en gruppe køer og kalve sakker bagud.

Lars går derfor ned bagved for at drive dem med, mens hans datter holder styr på førergruppen.

Derfor fortsætter Louise foran med øjnene rettet mod markvejen, men da hun næste gang vender blikket bagud mod sin far, mødes hun af et forfærdeligt syn.

»Jeg vender mig om, og så kan jeg se, at tyren ligger oven på min far, mens den trykker ham ned. Der er vel 100 meter derhen,« fortæller Louise.

Sådan en tyr kan bryste sig af en kampvægt på cirka ét ton, så datteren ved, at hvert et sekund tæller.

Louise sætter det lange ben foran og spurter tilbage mod sin far, imens hun råber tyren an med alt den volumen, hendes stemme kan trække.

Først da hun er et par meter fra det gigantiske dyr, er der en reaktion. Tyren rejser sig og ser Louise an, mens hun hjælper sin far op.

Louise på forældrenes gård.
Louise på forældrenes gård. Foto: Privatfoto
Vis mere

Men han kan ikke holde sig oprejst og falder sammen om brystet på sin datter.

Der er 100 meter hen til indhegningen ved markvejen, men tyren er ikke faldet til ro. Tværtimod.

Situationen kan nemlig bedst sammenlignes med scenen fra en amerikansk film, når en ond skurk forlader gerningsstedet med den ene arm om et uskyldigt gidsel, mens den anden bruges til at pege en pistol mod de gode kræfter i filmen.

Her er det bare Louise, der går 100 meter baglæns mod markvejen, slæbende på sin far, mens hun bruger hånden og sin stemme til at få tyren væk.

Den følger dem nemlig hele vejen tilbage mod markvejen og holder sig inden for én meters afstand som en løve, der venter på at kaste sig over sit bytte.

Og den mulighed får tyren også. Da der er 10 meter til indhegningen, falder Lars simpelthen sammen og kæmper sig i stedet kravlende væk i sikkerhed.

Imens distraherer Louise tyren, og da faren er kommet om på den anden side af indhegningen, tager hun chancen og løber de sidste 10 meter.

Men hun undervurderer tyren. Da den 28-årige kvinde næsten er henne ved indhegningen, bliver hun kastet til side.

Tyren har ikke givet op, og kort efter den har væltet Louise til jorden, bruger den sin voldsomme kraft til at presse hende ned mod jorden.

Nu skifter rollerne, og liggende bag indhegningen råber Lars nu tyren an, der til deres store held reagerer og rejser sig.

Denne gang kan Louise komme i sikkerhed, og hurtigt får hun lukket til, så tyren ikke kan forvolde dem flere problemer.

Kort tid efter ankommer en lægehelikopter og flere ambulancer, der får kørt far og datter til nærmeste hospital.

Et billede af den type kvæg, der var ved at tage livet af Lars og Louise.
Et billede af den type kvæg, der var ved at tage livet af Lars og Louise. Foto: Privatfoto
Vis mere

På mirakuløs vis slipper Louise med nogle brækkede ribben, mens hendes far fik to brud på rygsøjlen og brækkede bækkenet flere steder.

Det betyder for faderens vedkommende, at han ikke kommer til at kunne have et fuldtidsarbejde igen, men den pris tager han gerne.

»Da vi mødte hinanden på hospitalet, sagde han til mig: 'Du har reddet mit liv, Louise.' Og han har ret, for det kunne være gået så galt, og vi kunne begge to være døde. Uden tvivl,« siger hun.

Fysisk har Louise det i dag godt, men psykisk kæmper hun med flashbacks og mareridt, der ufrivilligt sender hendes tanker tilbage til den forfærdelige dag.

For én måned siden modtog hun dog en lille pakke med posten, der gav hende et smil på læben.

Carnegies Belønningsfond for Heltemod har nemlig tildelt Louise en såkaldt hædersmedalje og 20.000 kroner for det heltemod, hun viste, da hun satte i spurt og fik tyren væk fra sin far.

Hædersmedaljen, som Louise modtog.
Hædersmedaljen, som Louise modtog.
Vis mere

Selv så hun det dog som en selvfølge.

»Jeg blev glad for medaljen, men for mig var det en selvfølgelighed, at jeg løb ned for at hjælpe min far,« fortæller Louise, der vil bruge de 20.000 på at købe en lille gård, hvor der også er plads til hendes egne køer.