Man skulle ikke tro, at en lige eller ulige fødselsdato kunne være afgørende for, hvilken screening for livmoderhalskræft man er berettiget til.
Men det er tilfældet.
For er man kvinde mellem 30 og 59 år, og er man født på en ulige dato, så bliver man lige nu tilbudt screening hvert femte år.
Er man derimod født på en lige dato, vil man, ligesom tidligere, blive tilbudt at få foretaget undersøgelsen hvert tredje år.
»Det synes jeg, er hamrende utrygt, og jeg er faktisk målløs over den måde, man har valgt at gøre det på,« fortæller Louise Moos til B.T.
Hun er 37 år, født på en ulige dato, og er derfor en af de kvinder, der nu tilbydes screening hvert femte år.
Årsagen er et revideret screeningsprogram, hvor Sundhedsstyrelsen fra januar 2021 frem til 2023 har indført en ny måde at undersøge screeningsprøver på. Det betyder, at kvinder født på ulige datoer nu bliver screenet for, om der er HPV-virus til stede. Resten vil få foretaget screeningen som hidtil, hvor der undersøges for celleforandringer.
Systemet lægger op til, at du som kvinde ikke længere vil have de samme rettigheder som den kvinde, der blev født i dag eller i morgen. Og den måde at inddele kvinder ufrivilligt i grupper på, falder ikke i god jord hos Louise.
»Det er et ufrivilligt menneskeforsøg, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil godt have lov til at få den tryghed, der er ved at gå hvert tredje år, indtil der er besluttet, hvilken metode der er bedst,« slår hun fast.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er begge metoder velafprøvede og gode til at forebygge livmoderhalskræft. Men de ønsker ikke at stille op til interview og forklare, hvorfor der skal gøres forskel på kvinderne.
»Jeg synes, det er utrygt, når det er så random, og at det faktisk baserer sig på ens fødselsdato. Det er meget tilfældigt, og det bryder jeg mig ikke om. Hvorfor får vi alle ikke det samme tilbud?« spørger Louise Moos.
Overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard, anerkender utrygheden, men forsikrer, at der ikke er noget at være bekymret for.
»Det er for at være forsigtig, at man gør det her, og der er det vigtigt at forstå, at man ikke bliver dårligere behandlet.«
Tværtimod mener hun, at kvinder får et godt tilbud med screening for HPV-virus.
»De kvinder, der bør henvende sig, er faktisk dem, som ikke bliver tilbudt HPV- testen. Fordi i princippet bliver deres celleforandringerne først fundet, når de er blevet syge. Når du får testet for HPV-virus, så er du skridtet før det.«
Når man så alligevel vælger at gøre det på den her måde, så er det fordi, man ikke vil ødelægge et screeningsprogram, der allerede er godt. For der er også ulemper ved HPV-testen.
»Fordelen er, at vi hurtigere finder tilfælde af en virus, der potentielt kan udvikle sig til en kræftsygdom, men det betyder ikke, at det sker. Derfor er der med denne metode risiko for falsk-positive svar. Og vi vil gerne begrænse det antal kvinder, som vi ulejliger med unødvendige bekymringer,« fortæller Berit Andersen, der er formand for den nationale gruppe for screening af livmoderhalskræft.
Der er ikke en enkel forklaring på, hvorfor man vælger at inddele kvinderne på den her måde. Men hun påpeger, at det vil kræve meget af kvinderne, hvis de pludselig selv står over for valget om, hvilken metode de ønsker.
»Jeg forstår virkelig godt, at man kan være bekymret, når noget er nyt. For det her er ikke ligetil at forstå. Så selvom man gerne vil have det frie valg, så er det komplekst stof, der vil kræve meget af den enkelte at sætte sig ind i.«
Forsøgsordningen giver mulighed for at sammenligne metoderne med hinanden, så man hurtigere og mere sikkert kan finde ud af, hvad der på sigt er bedst for kvinderne.
