Mandag aften var 28-årige Louise Aagaard Hansen ude at løbe sin sædvanlige aftentur i København.
Hun havde en vest på med lys i og en pandelampe til at lyse grusstierne op, da hun løb rundt i Østre Anlæg.
Da turen var ved at være slut, og hun ville vende snuden mod Østerport, mødte hun en dame på vej ind i parken med to hunde uden snor på.
»Jeg blænder lidt ned for pandelampen og stopper op. Jeg kender det, når folk går med løse hunde – så jeg går stille hen imod dem og viser mine hænder frem,« siger Louise Aagaard Hansen.
Men hundene opfangede ikke hendes fredelige gestus, som hun havde håbet.
»Den ene store, sorte hund kommer løbende imod mig og viser tænder, mens den gør. Jeg prøver at få den væk, for den går direkte efter mine ben. Og så kommer den lille hund også løbende,« fortæller Louise Aagaard Hansen blot et par timer efter hændelsen.
Ejeren af hundene fik fat i den store hund, inden der skete noget. Men chokket var ikke lige sådan til at ryste af sig, fortæller den 28-årige kvinde:
»Det er måske svært at forestille sig, når man ikke har stået i sådan en situation. Jeg har selv hund og er ikke bange for dem – men når en fremmed hund i samme vægtklasse som mig kommer løbende mod mig...«
»Jeg forstener fuldstændig og kan ikke sige noget som helst,« siger Louise Aagaard Hansen.
Hun fortæller, at hundeejerens reaktion på det hele forargede hende en smule:
»Jeg føler, hun giver mig skylden. Hun råber nemlig til mig, at det er fordi, jeg har så kraftigt lys på, at hendes hunde bliver bange.«
Men det er for alles skyld, at hun har lys på, siger Louse Aagaard Hansen, der mener, det er ejerens ansvar, hvis hundene reagerer på det.
Og det er ikke kun den ene ejer mandag aften, hun har oplevet ikke havde styr på sine hunde.
»Det er sket et par gange eller ti før.«
Derfor besluttede hun sig også for at lave opslag i en Facebook-gruppe for beboere på Østerbro
»Det var for at prøve at sige de ting, jeg ikke fik sagt til hende ejeren. Men jeg synes også, det er en debat, der skal tages – for det er utrygt at være løber i Københavns parker, når de her hunde løber frit,« siger Louise Aagaard Hansen og afslutter:
»Hvis bare jeg kan få to personer til at tænke over at tage deres hund i snor, når de ser en løber, så er jeg glad.«
