Loui Lam er 27 år og forventer at gå på pension om cirka seks år.
Loui Lam arbejder som bygningskonstruktør og bor i en toværelses lejelejlighed på Nørrebro med næsten ingen møbler. Hver måned lægger han 60 procent af sin løn, der lyder på 23.000 kroner om måneden, til side. På den måde vil han 'købe sin tid tilbage'.
»Når vi tager et job, bytter vi tid for penge - og de penge kan du vælge at bruge på forbrug eller vælge at bruge dine penge på at købe tid tilbage,« siger Loui Lam til B.T., først omtalt af TV 2.
Loui Lam lever efter livsfilosofien 'FIRE' (Financial Independence and Early Retirement). Et begreb, han lærte at kende for tre år siden via den amerikanske blog 'Mr. Money Moustache'.
Med den alternative livsstil er der ofte ikke råd til café-ture, øl på barer og dyre middage. Men det føler Loui Lam ikke er et problem. Han mener ikke, han 'vælger noget fra', men derimod 'vælger noget til'.
»Den anden dag var jeg ude for at fejre min søster, hvor jeg endte med at spise for en mindre formue. Det kunne jeg aldrig finde på at sige nej til. Og når jeg så endelig gør det, nyder jeg det mere. Så ender det med at blive et tilvalg - noget, jeg vælger til,« siger Loui Lam.
Når han er sammen med vennerne, sparer han for eksempel penge ved selv at lave mad.
»Jeg kan godt finde på at spørge, om vi ikke bare skal lave noget mad derhjemme i stedet for at spise ude. Og ni ud af ti gange er folk friske på det,« siger Loui Lam.
Loui Lam har ikke aktivt gjort meget anderledes, siden han blev færdiguddannet. Han lever stadig, som var han på SU.
»Ofte vil man komme ud af studiet og købe en stor ejerlejlighed eller en ny bil, men det har jeg ikke gjort. Jeg tror mere, det er dér, den ligger - at jeg ikke har valgt alt muligt til, som folk godt kan gøre,« siger Loui Lam.
Selvom ordet 'pension' for mange betyder grå hår og bastognekiks til kaffen, er det ikke sådan, Loui Lam selv vil beskrive den pension, han vil på.
»Det betyder mere, at jeg vil have råderet over tid og sted og arbejde og starte på nogle projekter som bygningskonstruktør, der måske ikke honorerer særligt godt, eller frivillige projekter. Jeg skal jo også have stimuli på en eller anden måde. Det drejer sig mere om at gøre, hvad man har lyst til.«
Loui Lam frygter at skulle arbejde fuldtid, som nu, til han bliver 75 år.
»Der er meget andet, jeg hellere vil. Hvis jeg arbejder 40 timer om ugen på kontoret, så bruger du også tid på at tage derhen. Når du kommer hjem, skal du brokke dig over en irriterende kollega til din kæreste, så skal du flade ud på sofaen i en halv time, før du kan lave noget andet, og før du har set dig om, har du brugt op til 12 timer om dagen på noget arbejdsrelateret. I weekenden bruger du også tid på at lade op til at skulle møde igen mandag morgen,« siger han.
Han mener helt generelt, der er noget galt med det danske samfund.
»Vi har en kultur, der siger, at det er ideelt at arbejde 40 timer. Jeg tror mere, det bør være mellem tre og fire timer om dagen, så vi kan bruge mere tid på familie og venner, og hvad man ellers har lyst til.«
