Er du også træt af at bøvle med flere forskellige slags opladere til dine forskellige gadgets?

Så er der gode nyheder på vej.

Fordi lørdag træder en længe ventet lov om opladere i kraft, der betyder, at næste gang du skal købe elektroniske produkter, vil de komme udstyret med den samme oplader. 

Nemlig en USB-C-oplader. 

Det er et EU-direktiv, der blev vedtaget i 2022, der træder i kraft den 28. december. I første omgang gælder det for kameraer, telefoner, tablets, tastaturer og andre gadgets. 

Men altså ikke for computere, der først bliver påduttet at skulle tage imod USB-C-stikket 28. april 2026. 

Til den tid vil du altså kunne oplade mobiltelefon og computer med den samme oplader. 

Apple, der producerer iPhone-telefonerne, bliver med EUs ensretning nødt til at ændre sine ladekabler.

Firmaet har ellers altid brugt unikke kabler, der kun kan bruges til iPhone.