Østre Landsret fortsætter mørklægningen i sagen om den varetægtsfængslede spionchef Lars Findsen.

Tirsdag formiddag afviser landsdommerne appeller om åbenhed fra pressen. Det betyder, at også sigtelserne mod den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste er hemmelige.

Landsretten skal bruge to dage på at afgøre, om Københavns Byrets kendelse om varetægtsfængsling frem til 3. marts skal stadfæstes, eller om spionchefen skal løslades.

I den forbindelse vil Lars Findsen muligvis blive afhørt i landsretten, oplyser retsformand Kaspar Linkis til de mange fremmødte journalister.

Siden 8. december har han været varetægtsfængslet for at have røbet statshemmeligheder. Findsen nægter sig skyldig og har kaldt sagen for »vanvittig«.

Fængslingen blev forleden kaldt uforståelig af Justitsministeriets tidligere departementschef Michael Lunn i et indlæg i Politiken.

Følg B.T.s liveblog fra retsmødet i Østre Landsret: