Den tidligere modstandskvinde Liss Mellemgaard mener ikke, at tyskerpigerne, der under og efter besættelsen blev udsat for vilkårlige overgreb, skal have en officiel undskyldning

For selvom tyskerpigerne, ifølge den nu 94-årige kvinde, blev udsat for urimelig behandling, bør man lade fortid være fortid.

»Nej, jeg synes ikke, man skal rippe op i det. Der skal lægges låg på, for det er så længe siden. De mennesker, der er tale om, er mindst 90 år eller døde nu,« siger hun.

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) følger Erna Solberg i Norge og giver en officiel undskyldning til tyskerpigerne, vil det blot flå hul på gamle sår, og det vil uden hensyntagen til tiden og de særdeles tilspidsede forhold under krigen skænde de mange danskere, der under de fem lange år viste deres modvilje mod de kvinder, der blev kærester med besættelsestropperne, mener hun.

Den tidligere modstandskvinde Liss Mellemgaard mener ikke, at tyskerpigerne, der under og efter besættelsen blev udsat for vilkårlige overgreb, skal have en officiel undskyldning. Foto: Christian Hansen
Den tidligere modstandskvinde Liss Mellemgaard mener ikke, at tyskerpigerne, der under og efter besættelsen blev udsat for vilkårlige overgreb, skal have en officiel undskyldning. Foto: Christian Hansen
Vis mere

»Jeg synes, man skal lægge låg på. For ellers går det ud over slægten og efterkommerne, så det, synes jeg, er forkert. Det er lidt hævngerrigt, og det er udtryk for hævntørst.«

»Man skal selvfølgelig sige, at dem, der skal renses, de bør renses - for deres efterkommere og deres børn - men man skal ikke begynde at rippe op i noget. Man skal lade fortid være fortid og slutte med det,« fortsætter hun.

Liss Mellemgaards eget syn på tyskerpigerne var dengang præget af, at hun deltog aktivt i modstandskampen under et afsnit af modstandsgruppen Holger Danske, hvor hendes opgaver blandt andet bestod i at holde vagt ved gruppens sabotageaktioner.

Desuden skulle Liss Mellemgaard, hvis dæknavn var Lisbet Lynge, i Københavns gader og på hovedstadens restauranter og beverdinger skygge og senere udpege formodede stikkere og deres adresser.

Enhver tyskvenlig, herunder de mange tyskerpiger, der forelskede sig i 'en af de grønne', som Liss Mellemgaard kalder de tyske besættelsestropper grundet deres grønne uniformer, var en potentiel trussel på hendes og hendes kammeraters liv, fortæller hun.

»Det er svært at sige, hvordan vi så på dem, men selvfølgelig hadede vi dem. Vi var klar over, at det var en potentiel stikker.«

»Vi havde alle sammen noget imod dem. Det var en fare. Det var en dødelig fare.«

»Men de var meget forskellige. Der var højt intelligente piger, som blev forelsket i en tysk soldat, og så var der de løse piger. Man kunne ikke skære alle over én kam.«

Under de gravalvorlige tilstande i undergrundshæren, hvor den konstante fare for at blive pågrebet af tyske soldater med risiko for efterfølgende tortur, deportering til koncentrationslejre eller henrettelse var høj, var der ikke plads til nuancer, fortæller Liss Mellemgaard.

»Der var en dame med en lille hund, og hun var en moden dame. Det var så tydeligt, at hun var løs på tråden. Der var ikke nogen grad imellem at være løs på tråden og så være stikker. Det kunne der ikke være,« siger hun og fortsætter:

»Tyskere, de var jo - der var de hvide og de sorte. Der var ikke nogen gradbøjning af det, og der var heller ikke nogen overgang fra det ene til det andet. Sådan var det.«

Over for B.T. har børn af tyskerpiger fortalt, hvordan deres mødre blev udskammet og stigmatiseret. Mens Erik Galvits mor giftede sig med en dansk mand, hun ikke elskede, for at skjule, at hun havde fået barn med en tysk soldat, valgte Birgitte Breiners mor at bortadoptere hende for blandt andet at beskytte sig selv fra sandheden om, hvem der var far til barnet.

Liss Mellemgaard var blot en teenager, da Anden Verdenskrig kom til at inkludere Danmark i 1940. Hun blev en del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt, fordi hun ikke brød sig om, at 'der var fremmede i gaderne', siger hun. 
Liss Mellemgaard var blot en teenager, da Anden Verdenskrig kom til at inkludere Danmark i 1940. Hun blev en del af modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt, fordi hun ikke brød sig om, at 'der var fremmede i gaderne', siger hun. 
Vis mere

Liss Mellemgaard, der var 16 år, da Danmark blev invaderet i 1940, husker godt, hvordan de omkring danske 50.000 tyskerpiger blev set på og behandlet under Anden Verdenskrig, og hun billiger ikke de ofte korporlige overgreb.

»Tyskerpigerne blev udsat for urimelige og nedværdigende ting. De blev foragtet, og de kunne ikke komme ind i klubber eller sportsforeninger,« siger hun.

Myndighederne gjorde i meget få tilfælde noget for at stoppe det, og gerningsmændene blev sjældent retsforfulgt.

»Det er spørgsmålet, om det har været lovligt at straffe dem på den måde, som man gjorde - man klippede dem skaldede, for der var meget heftige følelser, og det var ikke altid, moralen og følelserne fulgtes ad.«

»Jeg håber aldrig, at vi igen kommer ud for at skulle mistænke ens naboer. Hævngerrighed skal lægges i graven,« slutter hun.

Tyskerpiger blev ofte hevet ud på gaden og fik kippet håret af som ydmygelse og aftraffelse for, at de havde haft intim omgang med en tysk soldat.
Tyskerpiger blev ofte hevet ud på gaden og fik kippet håret af som ydmygelse og aftraffelse for, at de havde haft intim omgang med en tysk soldat. Foto: Frihedsmuseet
Vis mere