Et par måneder, efter Lisbeth Mejer havde meldt sin mand død hos de danske myndigheder, fik hun et opkald fra sin bank. 'Nogen' ville have 20.000 kroner udbetalt fra hendes konto.

Hun ringede op til det nummer, banken havde fået oplyst. Hun kunne høre på den automatiske præsentation, at det var Udbetaling Danmark. Da hun kom igennem, præsenterede hun sig.

»Jeg blev mødt af dyb tavshed i telefonen. Så jeg spurgte, om personen stadig var der. Personen i den anden ende lød helt forfærdet og sagde, at der var sket en frygtelig fejl.«

Sådan indleder den i dag 70-årige Lisbeth Mejer historien, da B.T. taler med hende over en telefonforbindelse til Flensborg, hvor hun har boet i snart otte år.

Lisbeth Mejer.
Lisbeth Mejer. Foto: Frank Cilius
Vis mere

Fejlen hos Udbetaling Danmark bestod i, at de havde erklæret Lisbeth Mejer død, kort efter de havde registreret det samme hos hendes mand.

Derfor ville de have tilbagebetalt de penge, Lisbeth Mejer havde fået i pension.

Fejlen sker 22. december 2014, oplyser Udbetaling Danmark i en e-mail til B.T. Derfor står Lisbeth Mejer uden penge hen over julen og må leve af sin opsparing. Og selvom det gik fint, er hun alligevel frustreret over fejlen.

»Jeg forstår slet ikke, hvordan det kunne ske. Min mand fik ikke engang udbetalt pension,« siger hun og fortsætter:

»Det var fuldstændig surrealistisk. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, det var helt kafkask.«

Udbetaling Danmark beklager fejlen, som de forklarer var menneskelig.

»Udbetaling Danmark har efter hændelsen indskærpet proceduren over for vores kunderådgivere, og vi beklager naturligvis over for Lisbeth Mejer den meget uheldige fejl og de gener, det har medført for hende,« siger vicedirektør i Udbetaling Danmark Pia Dyhr i et mailsvar til B.T.

Det er ikke første gang, nogen er blevet erklæret død ved en fejl.

Det selvsamme skete for Kirsten Kristensen, efter hun havde været indlagt på Sydvestjysk Sygehus med en lungebetændelse.

Ligheden mellem Kirsten Kristensens sag og Lisbeth Mejers er, at de begge først fandt ud af fejlen, da de blev registreret som døde i it-systemerne.

70-årige Kirsten Kristensen stod nemlig pludselig med en masse breve i hænderne, som alle sagde, at hendes ATP, pension, bankkonti, skat og forsikringer var blevet lukket ned.

Derudover var hendes NemID, pas og kørekort annulleret.

70-årige Kirsten Kristensen.
70-årige Kirsten Kristensen. Foto: Privat foto
Vis mere

Alt sammen måtte hun selv genoprette med hjælp fra familie.

Hverken Kirsten Kristensen eller Lisbeth Mejer har set skyggen af erstatning for at blive erklæret døde ved en fejl.

Der findes nemlig ikke nogen lov på området, og derfor er der ikke nogen, der har overtrådt loven eller kan stilles til ansvar for fejlen.

Derfor kan personer, der har været udsat for at blive erklæret døde ved en fejl, heller ikke få hjælp hos f.eks. Styrelsen for Patientklager eller Patienterstatningen.

Kirsten Kristensten endte med at få 445 kroner, som var det beløb, hun brugte på at genbestille kørekort og pas.

Begge kvinder har fået at vide, at deres eneste mulighed for at få erstatning for den personlige skade, de har lidt, er gennem et civilt søgsmål.

Men det afviser de begge blankt.

Et civilt søgsmål ville for begge kvinder være for omfattende, omkostningstungt og uden reel sikkerhed for, at de ville vinde.