Grammostola-edderkopper, en tegu, gecko og skildpadde.
Det er nogle af de dyr, som 28-årige Line Nicolaisen har i sin toværelseslejlighed i Rødovre. Og der er flere levende væsener på vej.
»Jeg elsker hende på niveau med min søn,« siger Line med Juice, sin argentinske sorte og hvide tegu, i favnen.
»Hun er sød, kærlig og medgørlig, og jeg putter med hende på sofaen under dynen. Nogle gange er hun også med i sengen og ser iPad med min søn om aftenen. 'Det er min Juice', siger min søn nogle gange,« fortæller hun.
Line er vild med dyr. Så meget, at hun har haft flere forskellige arter, end hun næsten kan huske.
»Jeg har haft 33 rotter og 200 snegle. Så har jeg haft hamster, marsvin, kaniner, fugle, varaner og hunde,« opremser hun.
Lige nu er det dog 'kun' tre katte, Grammostola-edderkopperne Lutmilla og Black B, skildpadden Anders, gekkoen Verner og teguen Juice, der gør hende selskab i hendes toværelseslejlighed.
Men der er ikke helt nok, og derfor er flere på vej, fortæller Line.
Mine spørgsmål er mange, da jeg forsigtigt træder ind ad Lines dør. Og om hun ikke er bange for, at edderkopperne slipper ud af buret, er det første.
»Nej, det er jeg slet ikke. Dog tør jeg ikke lade dem gå frit rundt i lejligheden, fordi de med deres brændhår kan være til fare for mine andre dyr. Men de er fascinerende, og du kan få dem i mange farver, størrelse og arter, så det er en hel videnskab,« siger hun og tilføjer, at de er utrolig bløde og slet ikke så klamme, som mange tror.
Og apropos 'at være klam', så er det en fordom, som Line møder, fordi hun har så mange dyr i sin lejlighed.
»Nogle synes, jeg er klam, fordi jeg har edderkopper og krybdyr. Der vil altid være nogle, der ikke bryder sig om dem, og det er fair nok. Det preller af på mig, jeg får kun lyst til at købe flere.«
Specielt Lines fetich for snegle kan folk have svært ved at forstå.
»At sidde med et halvt kilo snegl i hånden er fascinerende. Altså der findes de snegle, som er udenfor, og så er der dem i fangenskab, som ikke er slimede og klamme. Der er forskel,« fastslår hun.
Og så er der rotterne, som nok heller ikke vinder alles hjerter.
Da Line for år tilbage arbejdede i en dyrehandel, oplevede hun, at kunder sagde »ad«, når de gik forbi burene med rotter i.
»Før blev jeg provokeret af det, men det gør jeg ikke længere. Nu vil jeg bare fortælle, hvad der er godt ved dem,« siger hun og uddyber:
»De er søde, fordi de er sociale. En rotte vil sit menneske. Når de hørte mig om morgen, stod de klar, fordi de vidste, at det var tid til at 'morgennusse'. De er dybt intelligente og fantastiske.«
Line beskriver sig selv som »Rasmus-modsat«, fordi hun elsker de dyr, som andre hader.
Hun kan lide at skille sig ud og have noget anderledes. At putte med en tegu på sofaen, at morgennusse med 33 rotter, at have et halvt kilo snegl i hånden – og føle, at det er »terapi for sjælen«.
Jeg mærker ikke helt samme ro, når dyrene løber frit i hendes toværelseslejlighed. Men det er tydeligt, at det for Line ikke er et spørgsmål om plads, men derimod om hjerterum.
