Line Bertelsen havde besluttet sig for at tage letbanen hjem fra Aarhus Midtby fredag middag, men da hun på vej ind på banegården fik øje på et gult skilt, stoppede hun op.
»Da jeg læste det, fik jeg kvalme. Gud, hvor er det klamt at gøre sådan noget,« siger hun.
Skiltet, hun stod og så på, var hængt op af Generation Identitær – en ungdomsbevægelse, der er imod masseindvandring og multikulturalisme i Europa. Men på trods af at Line Bertelsen ikke støtter bevægelsens mærkesager, var det ikke det, der fik hende til at få det dårligt.
»Der stod på skiltet, at der var en øget risiko for terror i området, og at afsenderen var 'Styrelsen for Borgernes Sikkerhed'. Den styrelse findes jo slet ikke,« siger hun.
Hun hentede to vagter inde fra Aarhus Hovedbanegård, der også var meget overraskede, da de så skiltet. Den ene vagt forsøgte at google sig frem til, hvor det kom fra, men uden held. De to vagter nåede derfor frem til samme konklusion: at det umuligt kunne være en styrelse, der findes i virkeligheden.
»De spreder en eller anden form for frygt, som er ubegrundet. Folk tror, det er den danske stat. Så længe folk ved, det ikke er en styrelse, så er jeg i bund og grund ligeglad med, hvad de skriver,« siger Line Bertelsen.
Skiltene er hængt op flere steder i både Aarhus, Aalborg, Roskilde og København. Hvis man spørger Line Bertelsen, burde man tage dem ned, hvis man får øje på dem. Det skaber ifølge hende langt mere frygt end gavn.
Daniel Nordentoft er aktivist i Generation Identitær, og han fortæller, at det faktisk er bevidst, at bevægelsen ikke står som afsender på det budskab, plakaten fremlægger.
»Det skal ligne et officielt skilt, men vi prøver ikke at udgive os for nogen, vi ikke er. Hvis man undersøger det og søger på for eksempel Google, så finder man hurtigt ud af, at det er en styrelse, der ikke findes,« siger han og uddyber, at på bevægelsens hjemmeside kan man læse en artikel om skiltene.
Mens B.T. taler med ham, forsøger vi at søge på flere nøgleord på plakaten, men artiklen fra Generation Identitærs hjemmeside er ikke mulig at finde. Det viser sig, at den fiktive styrelse 'Styrelsen for Borgernes Sikkerhed' ikke er skrevet ind i bevægelsens artikel og derfor ikke mulig at fremsøge.
»Den opfundne styrelse findes ikke, hvis man søger på den, men artiklen på vores hjemmeside har samme overskrift som skiltet. Vi plejer at sørge for, at man kan søge det frem,« siger han.
Hvad er formålet med aktionen, hvor I har hængt de her skilte op?
»Jamen, den gik kort fortalt ud på, at vi skulle gøre opmærksom på den konstante trussel, der er om terror. Vi synes, at myndighederne prøver at fortie den kendsgerning ved at forklæde terrorsikring som potteplanter, store kugler og kunst,« svarer Daniel Nordentoft.
Det er ulovligt at hænge skilte som disse op på offentlige bygninger og lignende – hvorfor gør I det?
»Vi laver civil ulydighed, fordi det er nødvendigt. Vi vil formentlig få et nej, hvis vi bad kommunen om lov,« siger han.
Daniel Nordentoft uddyber, at det er et problem, som bevægelsen ikke mener bliver taget seriøst nok af mange danske borgere og de danske politikere. Derfor benytter de sig af civil ulydighed for at få opmærksomhed.
Hvordan har I det med, at mennesker af anden etnisk herkomst end dansk kan se de her skilte og måske føle sig krænket af dem?
»Det handler jo ikke om alle. Der er nogle af dem, der sagtens kan blive boende. Vi vil ikke have islamister, folk, der er en trussel – det er dem, vil vi have smidt ud af landet.«
