Lyt til artiklen

Line lagde mærke til den i det sekund, hun trådte ind i rummet.

Egentlig var det bare en firkantet trækasse med et stykke stof i bunden, men den 29-årige vidste med det samme, hvad den skulle bruges til …

… og at den var symbolet på den store tragedie, der kort forinden havde ramt hende og kærestens familie.

Trækassen var nemlig en kiste.

En kiste, der snart skulle bære parrets døde datter på 22 uger og fem dage.

Line bad straks de ansatte om at fjerne kisten.

»Det var alt for tidligt. Jeg vidste jo godt, at jeg skulle til at føde vores døde datter, men det var dybt ubehageligt, at den allerede stod klar, da vi kom ind i rummet,« fortæller Line Leed til B.T.

Line Leeds datter havde ikke vokset sig stor nok i maven, så i 23. uge måtte hun afbryde graviditeten og dødføde sit ønskebarn. Her ses den trækiste, der stod på fødestuen, da hun skulle dødføde Lærke.
Line Leeds datter havde ikke vokset sig stor nok i maven, så i 23. uge måtte hun afbryde graviditeten og dødføde sit ønskebarn. Her ses den trækiste, der stod på fødestuen, da hun skulle dødføde Lærke.
Vis mere

I ugerne op til var hende og kærestens liv nemlig blevet vendt på hovedet.

En regelmæssig scanning viste, at datteren – Lærke – ikke var vokset nok i moderkagen og var så lille, at en videre graviditet og fødsel kunne have enorme komplikationer.

Så enorme, at parret efter at have lyttet til et hav af læger besluttede at stoppe graviditeten.

Og få dage senere lå de så på Aalborg Universitetshospital, Thisteds fødestue og ventede på at føde deres datter.

I mellemtiden havde Line fået en pille, der skulle sætte fødslen i gang, og den kunne hun afvente virkningen af, mens Lærke – hvis hjerte stadig slog – sparkede løs i maven.

Men det varede ikke evigt, og søndag den 12. juni tog jordemoderen så imod lille Lærke, som blev født i en såkaldt sejrsskjorte.

Line Leeds datter havde ikke vokset sig stor nok i maven, så i 23. uge måtte hun afbryde graviditeten og dødføde sit ønskebarn. Her ligger hun med hende efterfølgende.
Line Leeds datter havde ikke vokset sig stor nok i maven, så i 23. uge måtte hun afbryde graviditeten og dødføde sit ønskebarn. Her ligger hun med hende efterfølgende.
Vis mere

Hurtigt røg hun op til mor, og her lavede babyen – der vejede under 500 gram – to små ryk med kroppen.

Line kiggede op på sin mand og udbrød:

»Se, hun bevæger sig.«

Men da hun igen rettede sit blik mod Lærke, lå hun fuldstændigt stille og var stoppet med at trække vejret.

»Man siger reelt, at hun er dødfødt, fordi hun vejede under 500 gram, men hun nåede lige at være lidt i live hos mig,« siger Line Leed.

Line Leeds datter havde ikke vokset sig stor nok i maven, så i 23. uge måtte hun afbryde graviditeten og dødføde sit ønskebarn. Her ligger hun med hende efterfølgende.
Line Leeds datter havde ikke vokset sig stor nok i maven, så i 23. uge måtte hun afbryde graviditeten og dødføde sit ønskebarn. Her ligger hun med hende efterfølgende.
Vis mere

Herefter kunne parret så nyde deres sidste tid med Lærke, før de skulle give hende til hospitalet og tage tomhændet hjem.

Det skulle dog vise sig, at den tid – cirka et døgn – blev langt værre, end de havde drømt om.

Line og kæresten fik nemlig lov til at overnatte og være på en stue, der lå på samme gang, hvor alle nybagte, lykkelige forældre opholdt sig med deres guldklumper.

Og på den måde blev stuen forvandlet til en lille fængselscelle.

»Jeg turde ikke gå ud af frygt for at møde en eller anden lille baby, som ville minde mig om alt det, jeg havde mistet. Om den drøm, der var blevet knust,« fortæller hun.

Har du haft lignende oplevelser, eller har du på anden vis følt dig svigtet som forælder til et dødfødt barn? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Lines beretning ligner til forveksling dem, som både Celeste, Sandie og en lang række andre kvinder har delt med B.T. de seneste dage.

I alle tilfælde har de været dybt rystede og frustrerede over, at de oven i deres store tragedie skulle forholde sig til grædende babyer og glade forældre på den anden side af deres stuedør.

Det tvang eksempelvis Line til at spille musik på sin stue, så lyden af grædende babyer kunne blive overdøvet.

»Jeg synes, det er ubarmhjertigt og meningsløst, at man ikke kan finde en bedre løsning. Jeg kan med sikkerhed sige, at det ville have været en meget bedre oplevelse og afsked med vores datter, hvis jeg havde turde gå ud på gangen,« siger Line og fortsætter:

»Det er det samme med kisten. Jeg forstår ikke, hvorfor den skulle stå fremme på den måde. Der er ikke meget hensyn.«

B.T. har taget kontakt til Aalborg Universitetshospital, Thisted, der afviser, det er normal praksis, at kisten allerede står fremme ved ankomst til fødestuen.

»Jeg kender ikke til den konkrete sag, men det gør vi ikke normalt. Det kan jeg afvise,« siger chefjordemoder Majken Saugbjerg Mark Jensen.

Chefjordemoderen fortæller desuden, at man grundet pladsmangel og ressourcer må placere Line og andre familier på samme fødegang som de nybagte forældre.

»Vi kan ikke drive et helt afsnit til de familier alene – det har vi ikke plads eller ressourcer til. Men vi giver dem den stue, der er længst væk, og den har også sit eget toilet. Så vi prøver at skabe de bedste rammer for de familier,« siger hun.