Den digitale postservice e-Boks er tirsdag nede.

Det fremgår af en besked, når man eksempelvis bruger tjenestens app og netservice.

På sidstnævnte kan man blandt andet læse, når man trykker 'log på':

»Vi oplever i øjeblikket problemer med at logge på e-Boks både via app og web. Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden.«

Og på forsiden af e-boks.dk står der følgende i en gul boks med en slags forklaring på, hvad problemet er:

»Vores driftsleverandør KMD oplever i øjeblikket tekniske problemer, som kan medføre, at du ikke kan logge på. Du kan i mellemtiden få vist din post fra det offentlige på Borger.dk og Virk.dk. KMD arbejder på at få løst fejlen. Vi beklager ulejligheden.«

Forsøger man at logge på via appen, kan man læse følgende besked:

»Driftsstatus. Du kan i øjeblikket opleve problemer med at logge på eller åbne post.«

Det fremgår videre, at man arbejder på at få løst problemet.