Fredag aften er 700 husstande blevet ramt af strømafbrydelse på Fyn. 

Det oplyser EnergiFyn på deres hjemmeside.

Strømmen er gået i og omkring Ringe, helt præcis i postnumrene 5750, 5672 og 5792 - byer der alle ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune.  

Mens starten på weekend og efterårsferie formentlig for mange danskere står på fjernsyn og popcorn - må de ramte på Fyn, bevæbne sig med tålmodighed.

For strømsvigtet startede klokken 19.26, af hjemmesiden fremgår det, at det forventes afsluttet omkring klokken 21.26. 

Selskabet oplyser videre, at de er bekendte med fejlen og har teknikere på vej.  

Der er i øjeblikket ingen melding om, at strømafbrydelsen er afsluttet.