En af færgerne, der sejler mellem Oslo og København er vendt om. 

Det bekræfter Go Nordic Cruiseline, der står for driften til B.T.

Færgen var på vej fra København mod Oslo, men var nødsaget til at vende om omkring Skagen og Skagerrak.

»Grundet stormvejret har Nordic Crown ligget i ly af Skagen og ventet på mulighed for at krydse Skagerrak. Da vind- og bølgeforholdene i Skagerrak ikke ser ud til at blive mere favorable før sent på aftenen, har kaptajnen besluttet at vende skibet og sejle tilbage til København,« siger Jakob Lunøe, VP Guest Experiences & Onboard Services.

Færgen Nordic Crown har plads til i alt 1790 passagerer og 450 biler.

B.T. følger udviklingen