Omkring 1300 danskere er lige nu uden strøm på Vesterbro i København.
Det fremgår af el-selskabet Andel Energis driftsinformation.
Her fremgår det, at 1263 kunder er ramt af den uvarslede afbrydelse, og at strømmen forventes at være tilbage omkring klokken 15 fredag.
Københavns Politi skriver på X, at politikredsen i øjeblikket får meldinger om lyskryds på Vesterbro er i sort som konsekvens af strømafbrydelsen.
Politikredsen opfordrer til, at man er særligt opmærksom på andre trafikanter.
»Og pas ekstra godt på jer selv og hinanden, så alle kommer frem i god behold,« skriver Københavns Politi.
Strømmen forventes ifølge politiet at være tilbage om et par timer.
B.T. følger sagen.
Del:
