I København er der tre søer, som nu er så frosne, at man kan færdes på dem. Det drejer sig om Brønshøj Gadekær, Brønshøj Kirkemose og Peblinge Sø.

Det oplyser Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune i en mail til Ritzau.

Isen skal være omkring 18 centimeter tyk, før der bliver givet tilladelse til, at man må gå ud på den. Man skal dog stadig være opmærksom, selv når isen er i denne tykkelse.