Lider for skønheden: Kvinder oplever gener med negleprodukter
Cirka hver tiende kvinde i Danmark oplever mindst én gene ved brug af UV- eller LED-hærdende negleprodukter.

Cirka hver tiende kvinde i Danmark oplever mindst én gene ved brug af UV- eller LED-hærdende negleprodukter.

Det er tilsyneladende på mode at ordne sine negle.
I hvert fald bruger hver femte kvinde over 16 år UV- eller LED-hærdende negleprodukter.
Og 58 procent af disse kvinder oplever gener.
Det viser undersøgelser fra Miljøstyrelsen.
Der har de seneste år været stigende opmærksomhed på allergi over for akryler, som findes i UV- eller LED-hærdende negleprodukter som gellak og builder gel.
Hvis sådanne produkter bruges forkert eller kommer for tæt på huden, kan de give alvorlig og livsvarig allergi.
De gener, det drejer sig om, er hovedsageligt flossede eller bløde negle.
Når det ikke er disse to gener, så oplever andre negleentusiaster kløe, smerte, rødme, hævelse, sår, revner eller negle, der løsner sig.
Selvom kvinderne oplever disse gener, så stopper de ikke med at bruge produkterne. Det er faktisk kun hver fjerde, der stopper helt, når de oplever gener, viser undersøgelsen.
Nogle af de UV-hærdede produkter er mærket som 'kun til erhvervsmæssig brug', da de indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer.
Det er ni ud af ti brugerne klar over, men over halvdelen benytter alligevel produkterne selv.
Resultaterne i denne brugerundersøgelse vil indgå i en videre dialog med EU, hvordan private brugere håndterer produkter, der kun burde bruges af professionelle.