»Vi er en oprindelig stamme, etnisk dansk.«

Statsminister Mette Frederiksens udtalelser i B.T.s podcast Borgerlig Tabloid går lige nu verden rundt.

Men ifølge Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak, er der langt fra den hårde retorik til regeringens politik.

I podcasten talte statsministeren blandt andet om en stærk dansk majoritetskultur og slog fast, at hun er imod et multikulturelt samfund.

Men udtalelserne er i virkeligheden et udtryk for, at danskerne over en bred kam ønsker en meget hård udlændingepolitik, fortæller Libak, der tror, at det nu vil blive sværere at udskamme højrefløjen for tonen i indvandrerdebatten.

»Det giver god mening at gå ud og fremstå, som om man er hårdere end fanden selv på udlændingepolitikken.«

»Men det, man skal se på, er, hvad foretager regeringen sig?«

Libak fortæller, at hun ikke tror, der kommer en screeningsmodel på plads, som tilfredsstiller den brede befolkning, fordi Moderaterne og Radikale Venstre »ikke går med til det«.

Statsministerens hårde retorik går disse dage verden rundt. Foto: B.T.

Både regeringen og oppositionen er ellers enige om, at ansøgere skal screenes for udemokratiske holdninger, før de kan få dansk statsborgerskab.

Årsagen til, at Enhedslisten ikke fordømmer statsministerens skrappe udtalelser, er ifølge Libak, at partiet godt ved, at hendes politik simpelthen ikke kommer til at følge den hårde retorik.

Enhedslisten har ellers tradition for at reagere skarpt på »fremmedgørende retorik«, men partiet holder sig tilbage denne gang, mener Libak:

»Hvis Pelle Dragsted troede, at statsministeren ville handle på den hårde retorik, så tror jeg, han ville være gået meget hårdere til angreb,« siger hun om Enhedslistens politiske leder.

Men retorikken fra statsministeren kunne ikke være meget hårdere.

Den er måske endda hårdere end hos partier som tyske Alternative für Deutschland og franske Rassemblement National, der normalt beskyldes for at være højreradikale og indvandrerfjendske, forklarer Libak.

Ændrer det noget for højreorienterede partier i Europa, at statsministerens retorik er så hård?

»Det bliver i hvert fald sværere at kalde dem ekstreme ud fra retorik alene,« fortæller Libak.

Sprængfarlige begreber
Nogle af de begreber, der bruges i indvandrerdebatten, anses af mange for ikke at være stuerene.

Det gælder blandt andet »befolkningsudskiftning« og »remigration«.

Men ifølge Libak er det ordenes ry, der er problemet, ikke ordene selv:

»Udtrykket ‘befolkningsudskiftning’ kunne være et helt neutralt udtryk, hvis ikke det var blevet brugt i en kontekst, hvor det er blevet forbundet med det yderste højre. Det samme er tilfældet med ‘remigration’.«

B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, er blevet kaldt ekstremist for sin tale om remigration af Enhedslistens Jakob Lindell Ruggaard. Foto: Linda Kastrup/Berlingske

Hun mener, at begreberne er nødvendige for at kunne føre debatten, selvom at folk er blevet stemplet hårdt for at bruge dem.

B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, er tidligere blevet kaldt ekstremist på grund af sit syn på remigration. Det skete i en klumme i Berlingske af Enhedslistens strategichef, Jakob Lindell Ruggaard.

»Generelt synes jeg, at man er for hurtig til at kalde folk ekstremister. Jeg mener for eksempel ikke, at Joachim B. Olsen er ekstremist,« siger Libak og fortsætter:

»Jeg mener, at han er blevet forsøgt udskammet, men det er ikke lykkedes.«

Ifølge Libak skal der være plads til en »ærlig debat« om konsekvenserne for Danmark ved en stor demografisk forandring.

Og efter statsministerens skelsættende udtalelser tror hun, at den debat bliver nemmere at tage:

»Nu kan man godt forestille sig, at det vil blive sværere at udskamme folk for at tale om indvandring.«

Enhedslistens strategichef, Jakob Lindell Ruggaard, er blevet forelagt kritikken, men har i skrivende stund ikke svaret.