»Jeg kunne mærke, at nu var der et menneske, der kunne gennemskue, hvad der var lovligt. Pludselig fik vi svar med det samme i stedet for at vente i månedsvis, hvis vi klagede. Det var en lettelse.«
47-årige Lene Kristensen er en af de danskere, der har fået hjælp af en såkaldt borgerrådgiver – en slags uafhængig kommunal ombudsmand, som kan forebygge fejl og mangler i kommunernes sagsbehandling.
Hendes 10-årige søn har Aspergers syndrom – en underkategori af autisme – og ADD, der giver forstyrrelse af opmærksomheden, som sammenlagt betyder, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Han har brug for struktur og faste rytmer.
»Tingene skal køre som perler på en snor, ellers vælter hans hverdag,« siger hans mor, Lene Kristensen, der foruden 10-årige Mikkel også har en 18-årig søn sammen med sin mand.
Manglende forudsigelighed har eksempelvis betydet, at Mikkel som syvårig flere gange forlod skolen, uden nogen vidste, hvor han gik hen, fordi han ikke kunne rumme sin 'almindelige klasse'.
Han har også tidligere været så stresset og presset, at han har reageret med selvskadende adfærd, hvor han har boret sine negle ned i lårene og dermed fået dybe sår.
Familien fra Albertslund har i flere år kæmpet for at få skabt trygge rammer for sønnen.
Det har dog ikke altid været lige let, og først da førnævnte borgerrådgiver kom på banen, kunne familien indgå i en tålelig dialog med kommunen.
Borgerrådgiveren hjalp blandt andet med at sikre, at Mikkel kom i en specialklasse for elever med særlige behov frem for at blive i sin nuværende klasse med 25 elever. I den nye klasse er de syv elever.
Hun har også hjulpet familien med at søge merudgifter, som de har været berettiget til, samt i det hele taget at få hul igennem til kommunen med svar i sønnens sagsforløb. De har ikke været til at få fat på telefonisk.
»Det var en lettelse, at hun kunne få kommunen til at reagere, og der blev taget stilling til, hvor han skule være skolemæssigt,« siger moderen.
Lene Kristensen er dog ikke den eneste, der er frustreret over sin kommunes ageren.
Ud af de 7.226 borgere, som valgte at klage til Ankestyrelsen alene i 2019, fik 42 procent – over 3.000 borgere – enten medhold, eller deres kommune fik besked om, at sagen skulle behandles igen.
På børnehandicapområdet er det over halvdelen af sagerne, der skal behandles igen, viser en rapport fra Advokatrådet.
Mens sagerne behandles, modtager borgeren i hovedreglen ingen hjælp. Ventetiden er seks til otte måneder, men kan vare et til to år, hvis sagen hjemvises flere gange.
For Lene Kristensen endte sagen om deres søn Mikkel ikke som en klagesag i Ankestyrelsen. Hun og manden har begge måtte 'nøjes' med en stress-sygemelding. Lene Kristensen havde også en periode hjemme på tabt arbejdsfortjeneste, fordi Mikkel ifølge moderen ikke blev mødt med den rette autismefaglighed og i stedet mistrivedes.
56 kommuner fordelt over hele landet er fortsat uden en borgerrådgiverfunktion, viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia.
SF foreslår på linje med tænketanken, at ordningen udbredes til hele landet for at styrke retssikkerheden for borgere med handicap.
»Når borgere med handicap har brug for mere hjælp i hverdagen eller tilskud til dyre hjælpemidler, er det afgørende for deres liv, at de ikke får et afslag på et forkert grundlag. Det er helt urimeligt, at de kommer i klemme, fordi kommunerne ikke kan følge loven. Vi tager det her med til finanslovsforhandlingerne, fordi vi står med et akut voksende problem,« siger formand for SF Pia Olsen Dyhr.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, bakker op:
»Borgerrådgiveren er et godt redskab til at bremse nogle sager, inden de udvikler sig til en sag i klagesystemet. Vi har brug for flere tiltag, så mennesker får den rette hjælp fra start,« siger han.
Lene Kristensen synes også, det lyder som en fin ide at udbrede ordningen til hele landet, så andre end hende selv kan få hjælp udefra i kommunikationen med kommunerne.
»Hvis nu de sagsbehandlere, der var på kommunen, gjorde deres arbejde godt nok, så var der slet ikke behov for en borgerrådgiver. Men vi er da glade for, at der er nogen, der kan gennemskue lovgivningen for os og ved, hvor vi skal gå hen,« siger hun.
