Højsæsonen for hugorme er gået i gang, hvor de giftige slanger er vågnet fra deres vinterdvale og ligger dovne og bidske i græsset.
Det mærkede den 53-årige direktør Leif Rye Hauerslev, da en hyggelig dag med familien i sommerhuset i Blokhus pludselig endte med en tur til vagtdyrlægen.
Søndag var Leif Rye Hauerslev nemlig ude at gå med familiens labrador Max.
»Vi gik herhjemme omkring sommerhuset, og pludselig så jeg, at Max sprang tilbage – og der så jeg hugormen, der lå og solede sig,« fortæller den 53-årige direktør.
»Jeg kigger på hunden og kan se, at der løber blod ned ad snuden. Jeg kan ikke se, om hugormen har fået ramt med begge tænder, men den har i hvert fald snittet,« konstaterer han.
Omkring april vågner hugormene fra deres vinterdvale, og da de stadig er sløve, er det her, de er allerfarligst, da de så i højere grad tyer til at dele giftige bid ud.
»Vi var heldige, jeg så det, for ellers havde vi ikke vidst, hvad der var galt,« siger Leif Rye Hauerslev nu.
»Normalt er Max livlig og løber rundt og leger, og det gjorde han indtil et kvarter efter, hvor han blev dårlig og kom over og lagde sig ned,« forklarer han.
Derfra var det bare med at tage affære efter det i værste tilfælde livsfarlige hugormebid.
»Jeg ringede til vagtdyrlægen, der fik os guidet rundt til den nærmeste dyrlæge, og så løftede jeg Max ud i bilen og så afsted,« fortæller Leif Rye Hauerslev.
Ingen modgift
Hos dyrlægen fik familien dog en nedslående besked.
»Det er stadig for tidligt på sæsonen til, at de har fået modgift, så det kunne de ikke give ham,« forklarer den 53-årige direktør.
»Men han fik morfin mod smerterne og så noget binyrebarkhormon, som tager betændelsen og andet ubehag.«
Efter at være blevet bidt i snuden af en hugorm blev Max sløv og hævede voldsomt op nær bidet.
»Det er ikke lige til at få ro på sådan en hund, og så lige pludselig er det ikke svært mere,« sukker Leif Rye Hauerslev.
Men på trods af den manglende modgift blev familien dog ikke alt for bekymrede.
»Vi kom til dyrlægen indenfor en time, og Max er en labrador, ikke sådan en lillebitte hund, og han var stadig kontaktbar,« forsikrer Leif Rye Hauerslev.
Her et par dage efter har Max det da også væsentligt bedre og er ved at være tilbage på toppen igen.
»Han har haft nogle dage, hvor han har været voldsomt hævet i hovedet og halsen, men nu er det ved at fortage sige og blive mere almindeligt,« fortæller den 53-årige direktør.
»Han ligner ikke elefanthunden mere!« tilføjer han med et smil.
Hunde bliver som oftest bidt i snuden eller poterne af hugorme, og er ulykken ude, kan du få flere råd til, hvad du skal gøre HER.