LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen har siden han var barn haft benzin i blodet.

Han elsker biler og har hele 30 af slagsen i sin egen private samling på sin bopæl Rohdens Gods ved Vejle Fjord, hvor også hans brødres og fars biler står.

»Det startede med min bedstefar, der samlede biler, og vi har selvfølgelig arvet nogle fra ham. Interessen for biler har fulgt mig, siden jeg var en lille dreng,« siger Anders Kirk Johansen.

På trods af den store samling, og en ambition om at sælge en del biler hvert år, så ender det ofte med, at samlingen vokser med to biler hvert år. Han kan simpelthen ikke lade være.

Og skal han vælge en favorit, så er han ikke i tvivl. Han tøvede ikke et sekund, da B.T. spurgte ham.

»Det er en Range Rover. Skulle jeg stå tilbage med kun én bil, så skulle det være den,« siger Anders Kirk Johansen.

Den kan det hele, forklarer han. Komfort, plads og så kan den køre nærmest alle steder.

Øverst i videoen kan du se en lille del af Anders Kirk Johansens samling. Vil du se den fulde video, så skal du klikke HER.