Laue Traberg Smidt er død


Det tidligere folketingsmedlem for Venstre og advokat, Laue Traberg Smidt, er død.
Det skriver hans søn Kåre Traberg Smidt på Facebook.
Sønnen skriver blandt andet:
'Løven har brølt for sidste gang. Min fader Laue Traberg Smidt gik i går bort. De kaldte ham netop det, den “vilde rødhårede Venstreløve”, der aldrig gav sig, når mange forsøgte at tryne.'
'Sikke et liv. En korkprop der blev ved med at trænge igennem overfladen og evigt prøvede grænserne for hvad var muligt. Med de konsekvenser det nu engang havde.'
Laue Traberg Smidt døde torsdag.