I al hemmelighed sørgede Lars Larsen, der torsdag er blevet bisat, for, at socialt udsatte kunne holde sig varme om vinteren.
Det fortæller Peter Haugelund, der er daglig leder af Det Runde Bord, der formidler overskudsmad videre til hjemløse, asylcentre og andre, til B.T.
Han havde egentlig en aftale med Lars Larsen om, at han helst ikke måtte fortælle den brede offentlighed om bidragene.
Men efter Dynekongens død i mandags har han valgt at bryde den.
Han fortæller, at Lars Larsen og Jysk i mere end 10 år har leveret tusindvis af soveposer, dyner, liggeunderlag og tæpper til dem, der havde brug for det.
Ting, der absolut ikke fejlede noget.
De fleste gange modtog Peter Haugelund, der i over 10 år har viet en stor del af sit liv til at hjælpe andre, tingene gennem salgsafdelingen i Jysk, men det skete også, at han var i direkte kontakt med den nu afdøde købmand.
»For nogle år siden var der en helt forfærdelig kold vinter. Der ringede han til mig og sagde, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg manglede,« fortæller han og fortsætter:
»Der sagde han også med sit jyske smil: 'Men du må helst ikke fortælle om det'.«
Hverken Lars Larsen eller salgsafdelingen bad nogensinde om at blive nævnt i forbindelse med bidragene.
Men efter Jysk-grundlæggerens død har han dog alligevel valgt at gøre det som en hyldest.
I et opslag på Facebook udtrykker Peter Haugelund sin store respekt for Lars Larsen ved at dele denne historie.
Over 2000 personer har i skrivende stund tilkendegivet deres begejstring for den lille fortælling.
Peter Haugelund forstår dog godt, at Lars Larsen ikke har villet have historien om sine bidrag ud.
»Han var jo en stor købmand, og der var rigtig mange mennesker, der spurgte ham, om de måtte få det ene og det andet og det femte og det syvende.«
Ikke desto mindre havde Danmarks fjerderigeste tydeligvis ønske om at hjælpe dem, der ikke havde så meget som ham selv.
Og det har gjort indtryk hos Peter Haugelund.
»Jeg vil selvfølgelig huske ham for sin gavmildhed. Han var det gode eksempel,« fortæller han.
Han henviser til, at det er afgørende for Danmark, at der findes mennesker som Lars Larsen, der træder til, når der konstant skal spares på det sociale område.
»Han var ikke den eneste, men der kunne godt være flere. Han bør tjene som inspiration for andre.«
