Du skal lede længe efter et menneske, der er mere passioneret omkring træsorter, lakeringsmetoder og farvesammensætninger end denne mand.
Øjnene flakker rundt mellem de koboltblå flyderstole, læderbetrukne chaiselonger og finslebne spiseborde, mens han knytter historier og fun facts til hvert enkelt af dem.
Møbelentusiasten er Lars Høgh, 2. generationsejer af Høgh Møbler.
Hans far, Elmer Høgh, startede stedet.
Med sønnens glæde over for indretningsverdenen er det svært at tro, at han nogensinde har villet lave andet.
»Først ville jeg faktisk være revisor, men så voksede det her bare på mig,« smiler den 57-årige butiksejer, mens han placerer sig på en rund, cremehvid sofa i lokalet.
Siden 1977 har Høgh Møbler ligget på hjørnet ved Vesterbro 67.
Lars Høgh startede i sin fars butik, mens han gik i gymnasiet, og siden har sønnen været en fast del af sin fars firma.
»Det var hyggeligt at arbejde med min far, men vi har også haft vores kampe, og det kunne være alt fra, om der skulle gøres noget ved facaden til hvilke møbler, vi skulle have i butikken. Men hvis det samtidig også kun havde været mig, der havde butikken dengang, havde jeg nok også mistet lidt fodfæste i forhold til de gamle kunder,« siger Lars Høgh.
Løbende tog han dog mere og mere ansvar i butikken for til sidst at tage over.
»Min far var en drøngod møbelhandler, men når man kommer op i alderen, følger man jo bare ikke så meget med længere. Men da han var sidst i 80erne, kunne vi godt finde på stadig at bibeholde et møbel eller to i butikken, fordi det var hans hjertebarn, selvom det ikke solgte så godt længere.«
Faderen fortsatte med at arbejde i butikken, til han var 90.
I dag har den lille hjørnebutik ved Gåsepigen udvidet sig til samtlige lokaler i den gamle bygning, og med tiden har de gamle kendinger blandet sig med nye bud på tidsløse møbelklassikere.
Men det er ikke kun stedets udseende, der har ændret sig.
Det samme har kunderne.
»Det bliver kun sjovere at have butikken. Folk er meget sjovere at sælge til i dag. For ikke så lang tid siden skulle alt være hvidt. Så skulle alt være blåt. I dag bruger danskerne farver meget mere og mikser farver og materialer.«
Kunderne er en af de største grunde til, at Lars Høgh stadig er så fascineret af sit fag.
»Jeg elsker at rykke noget i folk, og det kan både være småt og stort. Når der kommer kunder tilbage i butikken og siger, at lige den farve sofa, vi rådgav dem til at købe, viste sig at være den rigtige, giver det bare en kæmpe tilfredsstillelse. At vi har udvidet deres horisont for, hvad der egentlig er af muligheder,« siger ejeren.
Men samtidig med, at danskerne er blevet sjovere at finde møbler til, har de samtidig også fået sig nogle uvaner med årene.
»Mange kommer ind og er meget konservative og siger, at de kun vil have denne enkelte ting, de har udset sig på nettet. Bare fordi det er lige dén ting, du er faldet over på nettet, er det jo ikke ensbetydende med, at det er det møbel, du bliver mest lykkelig med.«
Endnu en uskik er ifølge Lars Høgh forbrugerens trang til at ville finde alt på ét sted.
»Det er ikke sikkert, at det er det rigtige at tage ind ét sted. Det synes jeg lidt er misforstået. Hver af vores grupper af indretninger i butikken er sammensat af ting fra mindst 10 forskellige leverandører,« siger han og eksemplificerer:
»At indrette sit hjem er ligesom at skulle lave en lækker madret. Det kan godt være, du både skal på torvet, i supermarkedet og til fiskehandleren for at få det bedste resultat.«
Allerede ved at høre Lars Høghs entusiasme, når han fortæller om indretningens kunst, kan man fornemme, at han ikke vil forlade feltet lige foreløbig.
Men han vil heller ikke holde fast i sin fars hjørnebutik for enhver pris.
»Jeg tror, jeg vil arbejde her så længe, jeg kan og fortsætte med at udvikle på denne forretning. Men personligt vil jeg heller ikke have svært ved at stille mig om til et andet liv,« siger han og konstaterer:
»Uanset hvad vil jeg i hvert fald drosle mere ned, end min far gjorde. Han arbejdede her jo til han var 90, og sådan kommer jeg ikke til at arbejde. Jeg elsker min forretning, men hvis jeg en dag vil seks uger til Vietnam, så er det det, jeg gør.«
For Lars Høgh er det heller ikke vigtigt, om hans børn, der i dag er 23 og 26, vil føre familieforetagendet videre.
»Jeg håber da, at butikken stadig ligger her om 50 år, men jeg har det fint med det, hvis mine børn ikke kommer til at tage over, og hvis det til den tid slet ikke giver mening at have butikken her.«