To partier af økologisk læskedrik tilbagekaldes af Orkla Foods Danmark A/S, fordi der er fundet skimmelvækst (mug) i enkelte af flaskerne.

'Vækst af skimmel (mug) medfører, at produktet ikke længere er egnet til at blive spist af mennesker,' oplyses det i tilbagekaldelsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Helt præcist drejer det sig om følgende to produkter:

Coop 365 økologi Solbær-Hyldeblomst
Nettoindhold: 0,5 liter
Bedst før dato: 21/6-2019
Lot nummer: 1318063

Änglamark økologi Hyldeblomst-Solbær
Nettoindhold: 0,5 liter
Bedst før dato: 21/6-2019
Lot nummer: 1318068

Coop 365-drikken er solgt i Fakta i hele landet, mens Änglamark-drikken er solgt i Coops andre butikker, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen, over hele landet.

'Der er fundet skimmelvækst (mug) i enkelte af flaskerne med læskedrik,' lyder årsagen til tilbagekaldelsen.

Hvis du har købt læskedrikken, opfordres du til enten at smide den ud eller levere den tilbage til den butik, hvor du har købt drikken.