Husker du Sandra Mørk Valente? Hun er 30 år gammel. Mor til to børn på to og seks år, og uhelbredeligt syg af kræft.

Gennem flere år forsøgte hun at få en diagnose, men hun blev sendt frem og tilbage mellem forskellige læger. Da hun endelig blev taget alvorligt og scannet, var det for sent.

TIP OS! Skriv til journalist Cordelia Weber på cweb@bt.dk eller Heidi Pedersen på hped@bt.dk, hvis du har oplevet, du ikke blev taget alvorligt i sundhedsvæsenet.

Sandra Mørk Valentes historie er blevet læst af mere end en halv million danskere, og siden B.T. bragte fortællingen om hende og Arne Notkin, har vi modtaget adskillige mails fra danskere, der oplever, de ikke bliver taget alvorligt i sundhedsvæsenet, hvis ikke de selv råber op.

Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing (Foto: Pressefoto/Lægeforeningen)
Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing (Foto: Pressefoto/Lægeforeningen)
Vis mere

Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing fortæller, at der ikke er nogen tvivl om, at de patienter, der er ressourcestærke eller har ressourcestærke pårørende får en bedre behandling og en hurtigere diagnose i sundhedsvæsenet.

»Det er ulykkeligt og uretfærdigt, og det er i den grad noget, vi sætter fokus på og forsøger at gøre noget ved,« siger han.

Det handler i høj grad om, at der er tid til, at patienten kan fortælle, og at lægen kan lytte og reagere på det, der bliver sagt, fortæller lægernes formand.

»Et rigtigt godt redskab, som vi er enige med Danske Patienter om, skal være med udbredt er patientinddragelse og fælles beslutningstagen. Man skal sørge for, at patienten har tid og rum til at fortælle, at man giver plads, og at man tager det patienten siger alvorligt og følger op,« siger Andreas Rudkjøbing.

Sandra Mørk Valente blev 31 år. Hun var mor til to drenge på seks og to år, da hun fik konstateret uheldbredelig kræft. (Privatfoto)
Sandra Mørk Valente blev 31 år. Hun var mor til to drenge på seks og to år, da hun fik konstateret uheldbredelig kræft. (Privatfoto)
Vis mere

Men det er ikke den enkelte læge, der kan eller skal være ansvarlig for at øge den generelle patientinddragelse. Det er et ledelsesansvar, mener Andreas Rudkjøbing.

»Man skal huske på, at det er regionernes opgave at indrette sundhedsvæsenet på den bedst mulige måde. Som læge kan og skal man gøre meget, men selve strukturen er regionernes ansvar. Og den struktur skal selvfølgelig ikke være uoverskuelig eller betyde, at der er risiko for at falde mellem to stole.«

Han understreger også, at uanset hvor godt sundhedsvæsenet er indrettet, så ændrer det ikke ved, at det at stille en diagnose kan være kompliceret og tage lang tid.

»Det er en vanskelig disciplin, og det er ikke altid en linær proces, man skal igennem som patient. Det kommer man nok aldrig rigtigt udover.«

Sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R) skriver i en mail til B.T., at det er dybt problematisk, når patienter oplever, at de farer vild i systemet, og derfor risikerer at falde mellem to stole.

»Sundhedsvæsenet er til for borgerne, og det er helt afgørende, at der bliver lyttet til patienten, og at patienten er med til at styre forløbet. Vi arbejder derfor hårdt på at skabe de rammer, der skal til for, at det sker,« skriver polikeren.

»Vi er i regionerne i fuld gang med at sikre, at alle kræftpatienter og andre indlagte, der har brug for det, får tildelt en patientansvarlig læge,« skriver hun.

En sådan læge vil sikre, at en navngiven læge har ansvaret for patientens behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Det er lægens ansvar at sikre, at patienten får et sammenhængende og trygt behandlingsforløb, og at de forskellige behandlinger hænger sammen.