»Hvor længe har du været en slavelæge? SKAM DIG.«
Sådan lød en lille del af en længere besked, der en dag lå i Pernilles Facebook-indbakke.
Pernille er læge, og når hun ikke går på arbejde, bruger hun blandt andet tid på at hjælpe forskellige danskere i Facebook-gruppen 'Spørg en læge om coronavirus', der har 50.000 medlemmer.
Her sidder Pernille – og en række andre læger – klar og bruger deres fritid på at besvare alverdens coronaspørgsmål med detaljerede, lægefaglige argumenter.
Men ikke alle er hverken enige med eller glade for det, som Pernille og kollegaerne skriver.
De skal nemlig lægge ører og øjne til ubehagelige og personlige beskeder, der i tide og utide dukker op i deres indbakker.
»Det er da ubehageligt, og de første fem minutter skulle jeg lige synke den. Heldigvis får vi også meget ros,« fortæller Pernille, der af hensyn til andre potentielle beskeder ikke ønsker at have sit efternavn med i artiklen.
B.T. har talt med flere læger fra gruppen, og de fortæller samstemmigt, at beskederne kommer fra personer, der mener, at covid-19 bliver taget alt for alvorligt.
Personer, der mener, at læger og myndigheder fylder befolkningen med løgne.
»De fylder rigtig meget, og vi bruger meget tid på at tilbagevise deres påstande, som at der ikke er overdødelighed, eller at man kan miste sit barn af at blive vaccineret,« fortæller Pernille.
Gruppen, der nu har samlet omkring 200 læger, der blev oprettet i marts af lægen Elif Bayram Orbe.
Elif Bayram Orbe fortæller til B.T., at truende og ubehagelige beskeder også er normale i hendes indbakke.
For en uges tid siden fik hun eksempelvis at vide, at hun havde »solgt sin sjæl til djævlen«.
I samme besked blev det også gjort klart, at »hendes tid som læge snart er forbi«.
»Det var meget ubehageligt i starten, men nu er jeg begyndt at blive bedre til at feje det væk,« fortæller Elif Bayram Orbe og fortsætter:
»Jeg er bare overrasket over, at der er så mange, der sætter spørgsmålstegn ved klokkeklar videnskab, for det ser vi rigtig meget på siden.«
Derfor vælger Elif og lægekollegaerne også at tjekke samtlige opslag, før de bliver godkendt, og hvis det består af decideret misinformation, bliver der trykket på 'afvis'.
Og det er en procedure, der vækker vrede hos dem, som netop spreder misinformationen.
»Folk skriver, at vi censurerer, men det er ikke rigtigt, for vi vil gerne svare på folk, hvis de stiller et kritisk spørgsmål, så længe de ikke deler misinformation som værende fakta,« fortæller Elif og uddyber:
»Det er eksempelvis tilfældet, hvis én person starter med at skrive, at der ingen døde af corona er eller har været under denne pandemi. Det er ikke sandt, og det kan vi ikke have stående. Man må hjertens gerne vende den om og spørge, om folk dør af corona.«
