Det har længe været kendt, at man skal passe ekstra meget på, hvis man har en sygdom, der nedsætter lungekapaciteten, efter coronavirussen er begyndt at sprede sig med hastige skridt.

Nu advarer man også rygerne.

»Hvis du er ryger, så er hinden på dine lunger mere sårbar, og du producerer flere af de receptorer, som covid-19-virussen griber fast i,« siger læge og journalist Norman Swan, der arbejder på ABC.

Det betyder altså, at man er i større risiko for at blive smittet, hvis man ryger. Det skriver Daily Mail.

Norman Swan anbefaler, at man kvitter cigaretterne med det samme.

Advarslen kommer efter man for en uge siden meldte ud, at de frivillige brandmænd, der havde været i Australien for at slukke de store skovbrande, som har hærget i landet, er i større risiko for at blive smittet med coronavirus.

Årsagen til det er, at de har været udsat for store mængder røg, som de formentlig har indåndet.

Udmelding kom fra Raina MacIntyre, der forsker i biosikkerhed på New South Wales Universitet. Hun sagde, at virussen 'ikke er sød ved' dem, der har udfordringer med lungerne.