»Du er nærmest heldig, hvis du får symptomer. Bliver det opdaget for sent, er der ofte ikke meget andet at gøre end at give livsforlængende behandling.«

Sådan lyder det fra cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman, da han skal forklare, hvilken skæbne Dyne-Larsen og andre leverkræftpatienter lider.

Direktør for koncernen Jysk Lars Larsen døde mandag efter kort tids sygdom. Han blev 71 år.

»Desværre er det ofte sådan, at når man opdager sygdommen, så har den spredt sig,« siger cheflægen.

Det vides ikke, hvorvidt Lars Larsen oplevede symptomer, men kræften havde nået at sprede sig i hans krop, hvorfor hans liv altså ikke stod til at redde.

»I Larsens tilfælde blev det meldt ud i en pressemeddelelse, at sygdommen havde spredt sig. Det vil sige, at den behandling, han modtog, var livsforlængende og ikke helbredende,« siger Niels Kroman.

I tilfælde, hvor kræften ikke har spredt sig, vil man typisk operere kræftknuden væk.

Hvis en knude sidder og trykker på leveren, så er leveren indrettet på den måde, at den ofte vil kompensere med resten af leveren.

Lars Larsen, som mange husker ham fra reklamerne.
Lars Larsen, som mange husker ham fra reklamerne. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Derfor kan der sommetider gå lang tid, før man begynder at opleve symptomer som f.eks. vægttab, træthed og smerter i mellemgulvet.

»Du får typisk først smerter, når sygdommen har spredt sig til f.eks. knoglerne,« siger lægen.

Omkring 400 danskere får hvert år konstateret klassisk leverkræft. Det får man typisk, hvis man i forvejen har en sygdom i leveren som eksempelvis hepatitis eller skrumpelever.

Derfor er leverkræft en meget hyppig kræftform i fattige dele af verden, hvor hepatitis er udbredt.

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.
Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Anders Debel Hansen
Vis mere

En livsstil med meget fed mad, rygning og alkohol kan også øge risikoen for sygdommen.

Der forskes ikke så meget i leverkræft herhjemme, som der gør i de store kræftsygdomme som f.eks. bryst-, tarm-, prostata- og lungekræft.

»Vi kan ikke spå om fremtiden, men håbet er, at man engang vil kunne tage en blodprøve og opdage alvorlige kræftformer som f.eks. leverkræft. Der er en optimisme omkring, at det vil ske,« siger Niels Kroman.

Fem år efter diagnosen er stillet, er ca. 10-12 procent stadig i live