Lørdag hasteindkaldte den norske lægemiddelstyrelse til en pressekonference, efter det stod klart, at tre ansatte i sundhedsvæsenet er blevet ramt af alvorlig blodpropsygdom. Derudover er en nordmand død af en hjerneblødning efter at have modtaget vaccinen fra AstraZeneca.

Fælles for de tre norske patienter er, at de er ramt af blodpropper usædvanlige steder, og at de samtidig har et lavt antal blodplader.

Og dermed kan det lyde, som om de norske patienter er ramt af samme sjældne tilstand, som muligvis også en 60-årig dansk kvinde og en 49-årig sygeplejerske i Østrig er døde af.

Det fortæller læge og sundhedskorrespondent i DR Peter Qvortrup Geisling.

Ud fra beskrivelsen af de patienter, der er blevet ramt af blodpropper, mener læge Peter Qvortrup Geisling, at der kan være tale om den sjældne og meget alvorlige tilstand DIC.
Ud fra beskrivelsen af de patienter, der er blevet ramt af blodpropper, mener læge Peter Qvortrup Geisling, at der kan være tale om den sjældne og meget alvorlige tilstand DIC. Niels Ahlmann Olesen

»Jeg skal understrege, at jeg ikke kender den præcise diagnose, men det, man kommer til at tænke på, er den tilstand, der hedder DIC, som dækker over, at der opstår små blodpropper i selve blodkarrene,« fortæller han.

Også den afdøde danske kvinde havde blodpropper adskillige steder i kroppen. Både i de små og store kar, har direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm fortalt. Søndag aften bekræftede Lægemiddelstyrelsen, at den danske kvinde også havde et usædvanligt lavt antal blodplader.

DIC er en alvorlig og sjælden tilstand, som kan opstå som følge af ting som hedeslag, slangebid, alvorlige traumer ved for eksempel trafikuheld eller svulster, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

»Man skal prøve at forestille sig, at normalt, når der sker en skade på et blodkar, så lukker kroppen skaden. Blodet skal størkne, men det må ikke størkne for meget. Det er en fin balance, som eksisterer i kroppen, men der er så nogle tilstande, der kan banke den balance ud af kontrol, og det er det fænomen, lægen kender som, at patienten DICer,« fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Han fortæller også, at DIC ikke er en diagnose, men en tilstand, der opstår som følge af en bagvedliggende årsag.

I Norge undersøger man lige nu, om vaccinen kan have noget at gøre med den sjældne tilstand, der har ramt de tre ansatte i sundhedsvæsenet, der alle var yngre og uden kendte underliggende sygdomme.

»Vi må se på hændelsesforløbene, og vi er i startfasen af undersøgelserne af disse patienter. Men det er nærliggende at tænke, at der er en sammenhæng,« sagde overlæge ved Rigshospitalet i Oslo Pål André Holme lørdag til norsk TV 2.

Han fortæller også, at de norske patienter blev syge, mellem tre til ti dage efter de blev vaccineret.

Den norske lægemiddelstyrelse holdt lørdag pressekonference om blodpropper i kølvandet på AstraZeneca-vaccinen. Foto: Stian Lysberg Solum / NTB
Den norske lægemiddelstyrelse holdt lørdag pressekonference om blodpropper i kølvandet på AstraZeneca-vaccinen. Foto: Stian Lysberg Solum / NTB Stian Lysberg Solum

I Norge har der også været flere rapporter om yngre personer, der har oplevet blødninger i huden, efter de har fået AstraZeneca-vaccinen, og det har fået de norske sundhedsmyndigheder til at anbefale, at man kontakter egen læge, hvis man oplever det samtidig med andre tegn på sygdom efter vaccinen.

De norske sundhedsmyndigheder understreger, at der ikke behøver være en sammenhæng mellem tilfældene af blodpropper og vaccinen.

Det samme gør Peter Qvortrup Geisling.

»Ud af de omkring tre millioner europæere, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, har man fundet 22 tilfælde, hvor man mistænker en sammenhæng, og derfor er det relevant at se på, hvor mange mennesker blandt så mange der ville opleve samme tilstand uanset. Indtil videre er der ikke noget, som tyder på, at der er en øget forekomst af blodpropper blandt de vaccinerede – tværtimod,« siger han.

Peter Qvortrup Geisling fortæller også, at ny forskning fra Skotland viser, at vaccinen fra AstraZeneca meget effektivt forebygger alvorligt sygdom og mindsker antallet af indlæggelser hos personer over 80 år med 80 procent.

Hverken Storbritannien eller Sverige har fået nogen rapporter ind om blodpropper, der kan sættes i relation til vaccinen, og de fortsætter – i lighed med en række andre europæiske lande – vaccinationerne med vaccinen fra AstraZeneca.

Imens har både Norge og Danmark valgt at sætte vaccinationerne på pause.

Og det mener Peter Qvortrup Geisling er den rigtige beslutning, fordi det viser, at man reagerer hurtigt på selv den mindste risiko, og det vil formentlig styrke befolkningens tiltro til vaccinationsprogrammet, mener han.

Han understreger også, at man ikke skal være nervøs, hvis man har modtaget vaccinen.

»Det synes jeg bestemt ikke, man skal være – der er vaccineret næsten 150.000. Ud af de 150.000 har man mistanke om ét tilfælde,« siger Peter Qvortrup Geisling.

De danskere, der har modtaget AstraZeneca-vaccinen inden for de seneste 14 dage, har modtaget et brev i deres e-Boks om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på.