Læge bekymret for danske unge: 'Det er et stort problem - og rigtig skadeligt'

Kolde øl. Shots i lange baner. Billig vodka fra det lokale supermarked.

Alt sammen kan det have store konsekvenser for unge mennesker og skade deres hjerner, fortæller Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

»Det er et rigtig stort problem. Vi ved, at alkohol er skadende især for en ung hjerne i udvikling, og vi ved også, at mange menneskers alkoholvaner grundlægges i de unge år. For mange er det noget, der vil følge dem videre i livet,« siger Andreas Rubkjøbing.

Sådan siger han om en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der udkom tirsdag, hvori det fremgår, at danske 15-årige er europamestre i at drikke alkohol og oftest har prøvet at være fulde.

Andreas Rudkjøbing har nogle bud på, hvorfor det hænger sådan sammen.

»Noget af det skyldes kultur. Noget skyldes også, at alkohol er ekstremt billigt i Danmark, og det er meget let tilgængeligt. Det er også noget, man drikker mange forskellige steder, og der er en forventning om, at man gør det. Samlet set giver det en 'perfekt' dårlig kombination, der gør, at vi år efter år topper listen over unge, der drikker mest,« siger han.

B.T talte tirsdag med 24-årige Michelle Madsen, der i en tidlig alder blev afhængig af alkohol. Hun fortalte, at hun godt kunne forstå, at unge har svært ved at sige fra.

For hun har selv oplevet, at et 'nej tak' til alkohol medførte store spørgsmålstegn frem for accept.

»Da jeg stoppede i en periode, spurgte folk, hvorfor jeg ikke drak. Når jeg sagde, jeg ikke havde lyst, sagde de 'hvorfor, du siger aldrig nej?' De kiggede mærkeligt på mig. Alle andre drikker, man følte sig udenfor og ikke som en del af fællesskabet på samme måde. Det var sådan, jeg havde det,« fortalte Michelle Madsen.

Og netop dette er en stor del af problemet, fortæller Andreas Rudkjøbing.

»Det er virkelig en ærgerlig situation, fordi det netop er i grupper, kultur bliver skabt. Hvis kulturen er så stærk i forhold til, at man absolut skal drikke for at være med, er det virkelig skadeligt,« siger han.

Hos Lægeforeningen foreslår de derfor en række tiltag, der kan begrænse, hvor mange unge der drikker.

For det handler ikke om kun at skrue på en enkelt lille knap.

»Der er behov for en mere samlet plan for at komme det til livs. Her skal man selvfølgelig se på priserne. De skal op. Vi skal også have en ensartet aldersgrænse på 18 år for at købe alkohol. Og skal det helt til livs, skal der også tages fat andre steder. Der skal udarbejdes alkoholpolitik på skoler, uddannelser, videregående uddannelser, i familien, sportsklubber og fritidsaktiviteter,« siger Andreas Rudkjøbing.

Også på universiteter, hvor alle er over 18 år, kan der laves politikker, mener han. Og så kan de studerende med fordel inddrages.

»Mange unge er selv rigtig trætte af kulturen, og de vil gerne have noget andet. Steder og begivenheder, hvor alkohol ikke er en del af det. Det er også vigtigt, at man netop har skoler og uddannelsestilbud, som også er tiltrækkende for dem, der ikke ønsker at være en del af den voldsomme kultur,« siger Andreas Rudkjøbing.