Når senioranklager Søren Harbo fra Københavns Politi fredag skal forsøge at få tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen dømt for bestikkelse, vil et særligt stykke papir få central betydning.
Papiret lå i et skab på B.T.s redaktion i små fem år, indtil det i december 2020 pludselig blev relevant i sagen.
Hvorfor og hvordan vender vi tilbage til.
Bestikkelsessagen mod Bettina Jensen og hendes veninde Mariann Færø kører fredag på sjette retsdag.
Her skal anklager og forsvarer procedere – altså argumentere for, hvorfor de mener, at hun skal kendes skyldig eller frifindes.
Bettina Jensen er tiltalt for at modtage bestikkelse, fordi hun gennem en treårig periode fra 2011 til 2013 modtog overførsler for 790.250 kroner fra sin konsulentveninde Mariann Færø.
Overførslerne modtog hun, samtidig med at Mariann Færø fik opgaver i Rigspolitiet for 10,5 millioner kroner.
Bettina Jensen og Mariann Færø hævder, at pengene er betaling for arbejde, som Bettina Jensen udførte for sin veninde samtidig med sit arbejde i Rigspolitiet.
Som bevis for deres påstand har Bettina Jensen og Mariann Færø primært fremført deres egen forklaring: At Bettina Jensen hjalp Mariann Færø med nogle opgaver, som Færø løste for nogle teleselskaber. Det fik hun 1.000 kroner i timen for.
Derudover har kvinderne fremlagt 14 fakturaer, som Mariann Færø har sendt til Bettina Jensens firma B Up Front. Fakturaerne dækker et beløb på 359.375 kroner ud af 790.250 kroner.
Over for kvindernes forklaring står anklagemyndighedens påstand om bestikkelse.
Anklagemyndighedens udfordring er at dokumentere, at Bettina Jensen har modtaget pengene uden at arbejde. For hvis arbejdet ikke har fundet sted, mangler der i sagens natur beviser for det.
I bestikkelsessager generelt kan manglende beviser være en udfordring. Det fortæller Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.
»Der er et højt beviskrav i straffesager, og enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode,« siger hun.
Men det kan stadig føre til dom uden 100 procents håndfast dokumentation, fortæller Trine Baumbach.
»Det er ikke et krav, at man kan bevise bestikkelse med 100 procents sikkerhed. Man vurderer også de forklaringer, der bliver givet. Er de troværdige, og bakkes de op af konkrete beviser,« siger Trine Baumbach.
Netop troværdigheden af kvindernes forklaringer har senioranklager Søren Harbo boret i under retssagen. Herunder, at der ingen elektroniske spor er, at arbejdet blev holdt hemmeligt, og at der er rod med fakturaerne. Læs mere om det i boksen nedenunder:
Desuden har anklageren spurgt både Bettina Jensen og vidnerne ind til hendes evner i skriftlig formidling. Ifølge flere vidner er de ringe.
Interessen skyldes, at Mariann Færø i 2015 købte et kursus af Bettina Jensen i skriftlig formidling med titlen 'Skriv klart – kort, godt … og korrekt' til 22.500 kroner.
I december 2020 fandt B.T. ud af, at kurset var identisk med et kursusmateriale, B.T. havde liggende i et gråt skab på redaktionen, og som var modtaget i forbindelse med en aktindsigt fra DR.
Et dokument fra det grå skab afslører, at Mariann Færø i 2004 leverede et kursus til Bettina Jensen med titlen 'Skriv klart – kort og godt', da Bettina Jensen var chef i DR.
Og ikke nok med det: I april 2015 – det vil sige, to måneder efter at Mariann Færø havde benyttet Bettina Jensen til et kursus i skriftlig formidling – hyrede Bettina Jensen så Mariann Færø til et lignende kursus i Rigspolitiet. Det fremgår af et fremsendt tilbud fra Mariann Færø i skriftlig kommunikation, som B.T. tidligere har fået aktindsigt i. 'Klart – kort og godt!' hedder ydelsen.
Se dokumentationen i boksen under her:
Altså: Mariann Færø har købt et kursus af Bettina Jensen i skriftlig formidling, selvom Bettina Jensen har svært ved at formulere sig på skrift. Samtidig har Mariann Færø altså – hvis deres forklaring står til troende – købt et kursus med samme ordlyd som et af hendes egne kurser. Og hvis Mariann Færø selv er ekspert i skriftlig formidling, hvorfor så hyre Bettina Jensen til skriftlig formidling for 1.000 kroner i timen?
Det er et af mange spørgsmål, som Jesper Olsen, der er formand for organisationen Transparency International og ekstern lektor ved Københavns Universitet, har undret sig over.
»Det ser ud, som om kvinderne har konstrueret en virkelighed i retten. De udveksler samme konsulentydelser, og de forklarer de manglende elektroniske spor med, at opgaverne blev skrevet ned på gule post-it-sedler og udvekslet på usb-stik,« siger han og fortsætter:
»Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, og det bliver interessant at se, hvordan retten vurderer det,« siger Jesper Olsen, der har fulgt flere af retsmøderne.
I B.T.s nye podcast om hele skandalen, 'Politichefens hemmelighed', siger Jesper Olsen, at overførslerne »ligner penge i en brun kuvert«.
»Der er ikke nogen forklaringer under retssagen, der har fået mig til at ændre opfattelse,« siger han.
Lyt til podcasten 'Politichefens hemmelighed' nedenunder eller dér, hvor du finder dine podcast.
