Stegte kyllingespyd, der er solgt i Føtex og Bilka over hele landet, tilbagekaldes, fordi de kan indeholde råt kød.

Det oplyser Salling Group i en tilbagekaldelse.

Produktet hedder "Salling Kyllingespyd" og sælges i pakker af 100 gram.

- Kassér produktet eller levér det tilbage til butikken, hvor det er købt - forevisning af bon er ikke et krav, skriver Salling.

Kyllingespyddene har EAN-koden 5712873432271.

Holdbarhedsdatoerne for de omfattede varer er henholdsvis 21. august 2026 og 25. august 2026.

RITZAU