Kvinder var særligt udsatte for senfølger efter covid-19 tidligt i pandemien, viser et nyt studie fra SSI.

Risikoen for senfølger efter coronasmitte, som fortsat påvirker mange mennesker og kan være invaliderende, var i pandemiens tidlige stadier 'betydeligt' påvirket af individuelle forskelle, oplyser Statens Serum Institut.

»Vi kan se, at der er væsentlige forskelle på, hvor udsatte deltagerne er, og at personer, hvor flere faktorer gør sig gældende samtidig, er mere udsatte,« siger professor og afdelingschef i Anders Hviid.

Kvinder over 35 med astma og kvinder med højt BMI og depression er eksempler på grupper, som havde en øget risiko på 10 procent.

Generelt var alder, køn, BMI og hvor vidt man døjede med depression de vigtigste faktorer i forhold til, om coronasmitte førte til langtidssygemelding, lyder konklusionen på studiet.

»Dem, der er mindst udsatte, er de 15-25-årige og mænd uden depression eller overvægt, hvor risikoen kun er øget med én procent eller mindre« bemærker Hviid.

Studiet er baseret på data fra tidligt i pandemien med de tidlige varianter og uden vacciner.

Billedet kan derfor se anderledes ud i dag, oplyser SSI, som har gjort brug af kunstig intelligens til studiet – en teknologi, der ifølge instituttet giver nye muligheder i forskningen.

Det skyldes, at det kan hjælpe forskerne med at »gennemskue komplekse sammenhænge« i sundhedsdata, siger Hviid.

Læs om Anita, der i 2020 rapporterede at have oplevet senfølger efter coronasmitte.