Ny forundersøgelse viser, at et særligt kvindehadsk mandefællesskab er vokset i popularitet. Det vækker stor bekymring, lyder det fra både Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.
Mange af os stødte på det i serien 'Adolescence'. Et online fællesskab – kun for mænd, hvor de ser det som deres lod, at de er dømt til et sexløst liv.
Deres ufrivillige cølibat eksisterer udelukkende, fordi kvinder har fået for stor magt til at vælge, hvem de vil danne par med, mener medlemmer af incelsfæren.
Incelsfæren har i mange år været et fællesskab, offentligheden ikke har haft mulighed for at få et indblik i, men dele af sfæren har sneget sig ind på blandt andet TikTok, og det vækker opsigt hos Red Barnet.
»Det bekymrer os, fordi en større tiltrækning til disse onlinemiljøer også kan betyde, at kvindefjendske stereotyper finder større udbredelse, og at hadefulde synspunkter om det modsatte køn normaliseres og forstærkes,« lyder det fra Stine Kongsted, der er rådgiver i SletDet Rådgivningen hos Red Barnet.
Læs også: Gode råd til brug af skærm og sociale medier hos børn og unge
Bekymret for både drenge og piger
Tilslutningen af medlemmer på to internationale incelhjemmesider er fx steget med henholdsvis 960 og 150 procent, viser en forundersøgelse fra Center for Digital Pædagogik.
Det er bekymrende både på drengenes og pigernes vegne, lyder det fra Red Barnet.
»Hvis kvindefjendske attituder bliver mere mainstream, risikerer det at forstærke nogle af de krænkelser, vi hver dag ser i vores rådgivning SletDet. Her hjælper vi ofte piger, som ufrivilligt har fået delt intimt materiale eller bliver truet, afpresset og manipuleret til at dele intimt materiale.«
»I nogle af disse sager ser vi, at krænkelsen også ledsages af udskamning og hadefuld tale, der er meget kønsspecifik,« siger Stine Kongsted, og fortsætter:
»Det er lige så bekymrende for de drenge og unge mænd, som drages mod disse miljøer. De søger tydeligvis efter fællesskab, samhørighed og forståelse, præcis ligesom alle andre mennesker.«
»Men det er problematisk, hvis de alene finder det i online-ekkokamre, der risikerer at forstærke negative selvbilleder og give dem et skadeligt syn på sig selv, på kvinder og i øvrigt på deres egen fremtid,« siger Stine Kongsted.
Manosfæren har bredt sig til Tiktok
I takt med at incelsfæren er vokset, er manosfæren også blevet mere mainstream, viser Center for Digital Pædagogiks forundersøgelse.
Manosfæren er en betegnelse for meningsdannere og fora online, der dyrker maskulinitetsidealer og kritik af ligestillingen af køn på en sådan måde, at det vækker bekymring for blandt andet kvindehad, oplyser Center for Digital Pædagogik.
Med den voksende interesse for både mano- og incelsfæren spiller sociale medier som Youtube og Tiktok en stor rolle. Her florerer begreber som "alpha", der hentyder til alfahan, "cucked”" der taler ned til mænd med bløde værdier, og så "huntereyes", der betyder, man har rovdyrsøjne, og dermed får et succesfuldt sex- og kærlighedsliv.
Sidstnævnte "huntereyes" eksisterer også som et filter, brugere på sociale medier kan ligge henover deres selfievideoer for at vurdere, om deres øjne er vinklet i en retning, der vil tiltrække kvinder eller ej, oplyser Politiken.
Harmløse søgninger
Da mange unge drenge og mænd færdes online, er der risiko for, at alle unge mænd kan blive hevet ind i de mørke kroge på internettet, hvor incelsfæren fylder, lyder det fra Stine Helding Rand, der er psykolog i Center for Digital Pædagogik.
»Er du en dreng med en profil online, kan du lynhurtigt få den her slags videoer og indhold i dit feed, uden du selv har opsøgt det. Du kan have opsøgt noget så harmløst som fitness, som så leder over i det her indhold,« siger Stine Helding Rand.
Vi kender nok alle til, at internettet lynhurtigt kan føre os ind i et kaninhul af indhold, vi normalt ikke selv ville opsøge, og ifølge CFDP's forundersøgelse bliver manosfærisk og polariserende indhold tilsyneladende opprioriteret af anbefalingsalgoritmerne på TikTok.
Generation kvindehad?
Selvom interessen for incel- og manosfæren er vokset drastisk, er det ikke lig med en generation med hang til kvindehad. Der ligger ofte noget andet bag, lyder det fra Stine Helding Rand fra CFDP.
»For mange vil det være en følelse af fremmedgørelse og mangel på tætte, fortrolige relationer, der leder de unge mænd ind i disse fællesskaber – og altså ikke nødvendigvis kvindehad,« siger Stine Helding Rand fra CFDP og kommer med et opråb:
»Vi er nødt til at tale om , at mænd/drenge mangler rum, hvor de kan dele deres problemer, blive hørt og være sårbare. Og hvor de ikke samtidig bliver nødt til at købe ind på en bestemt ideologi eller "købe" bestemte forklaringer på, hvorfor de har det som de har det,« Stine Helding Rand.
Efter serien 'Adolescence' havde premiere, har dens omdrejningspunkt været anledning til bekymring hos mange forældre. For hvad hvis mit barn havner der?
Både Center for Digital Pædagogik og Red Barnet understreger, at der ikke nødvendigvis er grund til bekymring, men at man derimod skal være opmærksom som forældre og lytte til det ens barn fortæller.
»Som forælder kan man med fordel være opmærksom på, om ens søn begynder at ændre sit sprogbrug og eventuelt benytter incel-terminologier som fx "redpill", "blackpill", "Chad", "Stacy", "looksmaxing", og i øvrigt negativt eller nedladende sprog om kvinder.«
»Nogle gange er et bestemt sprog eller bestemte ord ikke udtryk for noget dybere, men det er oplagt at bruge anledningen til at spørge ind og starte en samtale om ordene og værdierne bag dem,« lyder det fra Stine Kongsted fra Red Barnet.
Hvad skal jeg holde øje med som forælder?
Hvis du som forælder begynder at fornemme, at der hos din unge dreng findes en håbløshed omkring eget udseende og egen attraktivitet og dermed muligheden for at få en kæreste, vil det være oplagt at spørge ind og give noget modspil til de negative selvbilleder.
Stine Kongsted fra Red Barnet har fem gode råd til alle forældre:
1. Du skal selvfølgelig være opmærksom, hvis du begynder at se en social tilbagetrækning kombineret med et langt større tidsforbrug på sociale medier eller specifikke YouTube-kanaler hos dit barn.
2. Deltag aktivt og konstruktivt i dit barns onlineliv. Det gælder ikke blot for unge drenge, som søger fællesskaber online og risikerer at havne i negative ekkokamre. Det gælder også for at forhindre grooming, afpresning, mobning, selvskade blandt piger med mere. Og der er heldigvis mange gode måder at gøre det på:
3. Vær nysgerrig og ikke fordømmende: Spørg ind til, hvad dit barn ser online, og hvem de følger. Få dem til at vise dig de platforme, de bruger, og download selv de mest benyttede platforme for at få forståelse for deres onlineliv.
4. Skab gode inddragende samtaler, hvor I laver aftaler om skærmbrug og sociale medier. Vi ved, at de børn, som har tydelige rammer om skærmbrug, også har lettere ved at række ud efter hjælp.
5. Sæt dig ind i de online fænomener, der påvirker de unge, ligesom du følger med, hvis dit barn går til gymnastik, dans eller fodbold. Hvis du oplever noget, som bekymrer dig, så brug det til at starte samtaler om for eksempel en figur som Andrew Tate, eller om "challenges", "fomo", sammenligningskulturen og skønhedsfiltre med mere.
