Lyt til artiklen

Onsdag eftermiddag ville en medarbejder rengøre nogle hylder på en café i Kalundborg.

Først 30 minutter senere opdagede hendes kolleger, at noget var helt galt.

Det var nogle hylder i cafeens kølecontainer, den 60-årige kvinde ville rengøre.

Men mens hun var i gang med arbejdet, smækkede døren i.

Og hun kunne ikke åbne den igen indefra.

Da kollegerne på caféen – som ligger på Røsnæsvej i Kalundborg – opdagede, hvad der var galt, blev politiet alarmeret.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 13.54.

»Kvinden var uskadt, men afkølet, da hun kom ud af kølecontaineren, hvor temperaturen var cirka fem grader,« skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Arbejdstilsynet er nu gået ind i sagen, oplyser politikredsen.