»Hun ligger der i en rum tid, hvor hun bare ligger og skriger og græder.«

Det var den tragiske skæbne for en ældre kvinde, da hun var på vej ud ad en busdør i København. 

Et ældre ægtepar var med bussen, hvor de så hændelsen. De beskriver over for TV 2 Kosmopol, hvordan kvinden væltede og var i store smerter:

»En ældre kvinde går baglæns ud af bussen, fordi hun har en rollator med, men så vælter hun forover og skriger, at det gør ondt,« fortæller Karin Kujahn fra ægteparret, til TV 2 Kosmopol.

Kvinden sad fastklemt i bussens dør.

Det førte til, at passagerne råbte til buschaufføren, at han skulle åbne dørene igen, for at kvinden kunne komme fri.

Men buschaufføren fortalte, at de var defekte. Det betød, at dørene i stedet for at åbne helt op kun åbnede en smule for hurtigt at klemme omkring kvinden igen.

Dørene klemte om den ældre kvindes knæ.

Efter at have ligget fastklemt i det, som Karin Kujahn beskriver som en rum tid, slipper hun endelig fri fra dørenes greb. Hun blev efterfølgende hjulpet hen til en bænk, hvor hun stadig skreg af smerte.

Umove, der driver busserne på linje 19, har undersøgt hændelsesforløbet, da den ældre kvinde blev fastklemt i døren til bussen, der var på vej mod Rødovre.

Ifølge dem er der ikke tale om en teknisk fejl, men derimod en menneskelig fejl.