En ellers hyggelig formiddag ved en turistattraktion ændrede sig hurtigt til et mareridt for en 55-årig kvinde.
Kvinden var i færd med et tage et billede ved Stevns Klint. Men uheldigvis faldt kvinden ud over kanten og landede fem-seks meter nede.
Det skriver TV2 Lorry.
Hun landede midt på klinten, hvorefter redningsmandskab blev tilkaldt.
De fik hjulpet kvinden helt ned og herefter bragt hende sikkert i land. Kvinden slap uden synlige skader.
Ikke desto mindre råder politiet til at udvise forsigtighed, så lignende hændelser undgås.
»Vi vil gerne henstille til, at man holder afstand og ikke opholder sig de steder, hvor der er afskærmning eller rækværk, så der er risiko for at falde ned, siger Camilla Schouw Broholm, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Hvert år besøger omkring 100.000 turister området ved Stevns Klint.


