Det har væltet ned med sne de seneste dage.

Og de store mængder sne blev tilsyneladende for meget for en kutter i Hanstholm Havn.

Redningsstation Hanstholm blev ringet op af havnevagten fredag morgen, fordi kutteren var ved at synke på grund af de store mængder sne. 

Det skriver de i et opslag på Facebook

Da de ankom måtte de dog indse, at kutteren ikke kunne reddes. 

Det var dog stadig muligt at redde andre fartøjer. 

'Et andet lokalt fiskefartøj hang kun i en fortøjningsende. Stævnen og det meste af fartøjet var under vand, men det lykkedes at bjærge fartøjet ved hjælp af en kran fra Skibssmeden og lænsepumper,' skriver Redningsstation Hanstholm i opslaget. 

Foto: Redningsstation Hanstholm