Færre komplikationer. Bedre forebyggelse. Hurtigere diagnostik.
Det lyder næsten som enhver læges drøm, der er gået i opfyldelse. Eller patients for den sags skyld.
Fremover er det måske ikke så uvirkeligt endda.
For Danske Regioner sætter nu ekstra skub i brugen af såkaldt kunstig intelligens på landets sygehuse.
Det betyder, at computer-algoritmer kan hjælpe lægerne til at gøre ting, som hidtil ikke har været muligt.
»Vi har et stigende antal patienter i sundhedsvæsenet, og uden tilsvarende stigning i personalet har lægerne brug for alle de hjælpemidler, de kan få. Det vil formentlig højne kvaliteten af de beslutninger, de skal træffe,« siger datalog Claes Nøhr Ladefoged ved Diagnostisk Center på Rigshospitalet.
Danske Regioner præsenterer i næste uge et katalog med 13 forskellige projekter inden for kunstig intelligens, der alle har til opgave at forbedre behandlingen i vores sundhedsvæsen.
Projekterne er nogle steder allerede i gang, mens de andre steder først skal til at begynde.
De indebærer alt lige fra optimering af analysearbejdet med røntgenbilleder over minimering af stråledoser ved PET-scanninger til hurtigere at kunne stille en diagnose af svære psykiske lidelser.
Sidstnævnte projekt vil undersøge, om kunstig intelligens kan bidrage til, at skizofreni og bipolar sygdom diagnosticeres så tidligt og præcist som muligt. Det vil gøre, at lægerne tidligere vil kunne påbegynde den rette behandling, end tilfældet er i dag.
Mere konkret sker det i form af en computerbaseret analyse af den elektroniske patientjournal, der finder beskrivelser, som kan indikere, at der er tale om den konkrete sygdom. Ofte har patienter i psykiatrien meget omfattende journaler.
»I en patientjournal, der for eksempel dækker 10 års behandling af angst og depression, kan det være særdeles vanskeligt at få overblik over de informationer, der peger i retning af, at en patient er ved at udvikle skizofreni eller bipolar sygdom. Her kan kunstig intelligens – såkaldt text mining – formentlig hjælpe os,« siger professor Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien.
Andre steder i sundhedsvæsenet er begejstringen også stor. På Rigshospitalet i København. Her har man ved hjælp af kunstig intelligens i forsøg fået nedbragt mængden af radioaktivt sporstof, som sprøjtes ind i kroppen ved PET-scanninger.
Den slags scanninger bruges for eksempel, når man har mistanke om kræft, Parkinsons sygdom eller demens.
Pointen ved at nedbringe mængden af sporstof er, at for meget sporstof i kroppen over længere tid kan risikere at udvikle sig til kræft.
»Ved at opnå en god billedkvalitet på en lavere dosis og således en lavere stråledosis til patienterne vil man kunne kontrolscanne oftere uden at gå på kompromis med risikoen for at påføre patienterne en betydende stråledosis,« siger Claes Nøhr Ladefoged og tilføjer:
»Samme type modeller kan også anvendes til at mindske den tid, man skal ligge i scanneren. Det er for eksempel en fordel ved børn og patienter med demens, smerter eller andre tilstande, der gør det svært for patienterne at kunne ligge stille,« siger han.
Men skal den kunstige intelligens så helt erstatte den nuværende måde, vi arbejder på i vores sundhedsvæsen i dag?
Ifølge Søren Dinesen Østergaard er svaret nej:
»Man skal se det som et hjælpeværktøj, og jeg tror bestemt, det har potentiale i et system, hvor datamængden er steget ekstremt meget i de senere år. Det skal vi udnytte bedre,« siger han.
