Julen varer lige til påske … eller til sommer?

For mens de fleste danskere spiser jordbær i sommervarmen eller griller på terrassen er julepynten allerede at skue hos Billigblomst i både Aarhus og Randers. 

For i begge forretninger er medarbejderne så småt begyndt at pakke julepynt ud – men det er ikke alle, der er lige begejstret for den idé. 

Det skriver TV 2. 

Det er dog ikke alle kunder, der tager den tidligere julepynt med et smil for ifølge Ida Elkjær Niemeier, der er souschef i Billigblomst i Randers, har nogle kunder også reageret voldsomt på julepynten. 

»Der er rigtig mange kunder, som overfalder os verbalt eller truer med at boykotte os, fordi vi starter så tidligt. Der håber vi selvfølgelig på at blive mødt med en lidt gladere tone,« udtaler hun. 

Men der er dog en helt særlig tanke bag, hvorfor julepynten er at skue i butikken. 

Da Billigblomst får mere end 50 skibscontainere med julevarer hjem – bliver det også et mere logistisk spørgsmål. 

Selv erkender Ida Elkjær Niemeier, at det er lidt en modsætning at gå i shorts og sætte julekugler ud, men hun hævder, at det er en »nødvendighed« rent logistisk. 

Grundet folks forargelser over den tidlige fremtoning af røde julekugler har virksomheden nu startet kampagnen 'Tal pænt', hvor de opfordrer kunder til at huske at tale pænt over for kunderne.