Kunder hos Støvring Kraftvarmevært går en varmere tid i møde – i bogstaveligste forstand.

I kølvandet af dette års stigende el- og gaspriser har varmeværket nemlig bebudet en takstnedsættelse på intet mindre end 47 procent ved årsstiftet. Det skriver Nordjyske.

Hos selskabet, der fyrer med gas og desuden bruger el til en varmepumpe, har forbrugerne i december måttet give 1775 kroner for en megawatt-time, hvorimod prisen fra 1. januar lyder på 931,25 kroner.

Dog forbliver abonnement og faste bidrag uændret.

Ifølge Søren Kjær, der er formand for Støvring Kraftvarmeværk, er næste års prisfald baseret på prognoser for energipriser i 2023.

»Det har vi lagt budget efter, men energipriserne hopper jo for tiden op og ned,« siger han til Nordjyske.

I 2023 investerer selskabet da også i en ny elkedel, der skal producere varmt vand gennem strøm, når elpriserne er på sit laveste.

Derudover bygger man en stor akkumuleringstank, der kan gemme på det varme vand.