Christian Koed ville ønske, at han havde talt mere med en elev, han havde i 2015, da hun henvendte sig med sine tanker om islam og ekstremisme. I dag er hun kendt som Kundby-pigen og er idømt otte års fængsel for forsøg på terror.
Netop dialog med eleverne er ifølge Christian Koed essentielt, hvis vi vil forhindre børn og unge som Kundby-pigen i at blive radikaliseret. Han opfordrer undervisningsministeren til at gøre samtaler om kildekritik, ekstremisme og digital dannelse obligatorisk i folkeskolen.
»Jeg synes, det skal indskrives i lærerens rolle, at man løbende skal beskæftige sig med de her emner og tale med eleverne om det på en åben og nysgerrig måde. De unge skal dannes og lære, hvad der er rigtigt og forkert,« siger Christian Koed.
I 2015 stod han selv som lærer foran en elev, der på få måneder gik fra at være en teenagepige, som var glad for dyr og drenge, til en konverteret muslim med interesse for jihad.
Det foruroligende var dog, at pigen kunne være hvem som helst, forklarer Christian Koed, der i dag arbejder som lærer i Holbæk.
»Udadtil fremstod hun som en almindelig teenager med lavt selvværd og en svær familiesituation. Dem har vi mange af, og det er skræmmende, fordi vi jo ikke kunne vide, at hun ville tage de sidste skridt og begynde at lave bomber derhjemme,«.
Ifølge ham kan børn og unge let blive draget i de forkerte retninger på internettet, hvis de ikke har lært, hvad der er rigtigt og forkert.
»Vi er jo alle sammen nysgerrige, og det skal vi lære eleverne er okay ved at omfavne den digitale verden i undervisningen. Vi skal turde tale med dem om, hvad de laver på nettet,«.
Christian Koed tror derfor også, at samtaler om internettets vildveje ville have hjulpet pigen fra Kundby.
»Selvfølgelig ville vi have kunnet nå Kundby-pigen bedre, hvis der var fokus på online kritik dengang. Hun vidste ikke, hvilke konsekvenser hendes handlinger og søgninger på nettet havde, og i takt med, at hun gjorde flere og flere bange, så blev hun mere ligeglad,«.
B.T. kan fortælle, at flere skoler over hele landet allerede forsøger at forebygge radikalisering ved at undervise eleverne i demokratisering og digital dannelse.
I dag findes der flere forskellige initiativer, som beskæftiger sig med at forebygge radikalisering blandt børn og unge, men det er frivilligt, om skolerne vil benytte sig af tilbuddene.
Og det er en skam, mener Christian Koed, eftersom skolerne og lærerne allerede er pressede nok i forvejen. Derfor tror han, at mange ikke har tid til at beskæftige sig med andet end læringsmål.
»Vi har stort problem med mistrivsel i folkeskolen i dag, og det skyldes, at der ikke er tid til at tale med eleverne, fordi vi har travlt med karakterer og faglige mål. Men det er så vigtigt, at vi skaber en relation til eleverne og lytter til dem, ellers taber vi dem,«.
Han håber, at skolerne som en forebyggende indsats vil prioritere at tale med eleverne om de svære personlige ting, så andre elever ikke havner i samme situation som Kundby-pigen.
»Kundby-pigen kom ud et sted, hvor hun var så radikaliseret, at jeg ikke kunne ændre hendes verdensbillede. Derfor håber jeg, at skolesystemet kan lære af hendes historie og bruge erfaringen til at klæde elever og undervisere bedre på,«.
Se mere på Local Eyes.
